Manuel Vázquez Montalban’s detektivserie om Pepe Carvalhos er en af mine yndlings krimier, i samme liga som Fred Vargas’ Adamsberg, men helt anderledes, og nogenlunde så langt fra skandinavisk krimi som overhovedet muligt. Det er et plus.
Bøgerne skaffer jeg løbende second hand, så det tager den tid det tager at få samlet hele serien. Alexandriarosen er tredje bind i serien.
I Barcelona dukker delene af et lig op, og Carvalhos kæreste, luderen Charo, er den myrdedes kusine, så noget modvilligt påtager Carvalho sig sagen. Sporerne fører til Albacete, en gudsforladt by på den kastilianske højslette.
Samtidig krydsklippes der til en sømand, der er på vej hjem fra Karabien med fragtskibet Alexandriarosen. Er der en sammenhæng mellem sagen og sømanden? Det tror jeg nok, der er.
Endnu et smukt epos i sagaen om vores katalanske detektiv, livsnyder og gourmet, som sædvanlig i lange stræk uden den vilde handling, men, også som sædvanligt, dybt underholdende og skide godt skrevet.
Manuel Vázquez Montalbán: Alexandriarosen. Klim, 1990 (1984). Oversat af Kirsten Nielsen.