Findes der antikvariater på Instagram, der er værd at følge? Ja det gør der. Ikke overvældende mange danske, men dog nogle.
Bøger er jo ikke blot noget man kan læse i og tale med hinanden om, de kan skam også vises frem i sin helhed eller i detaljer. Og ofte er antikvariater i sig selv fantastisk fotogene, med deres uendelige bjerge af gamle bøger, og her er Instagram et godt medie.
Det synes som om at flere og flere antikvariater på verdensplan får øjnene op for hvad instagram kan, men det kan naturligvis være fordi jeg raver rundt i min egen filterboble, hvem ved?
Her kommer mine favoritter, naturligvis beskrevet med mindst tre hashtags. Kender du andre antikvariater, der gør det godt på Instagram, så tip mig meget gerne!
Kirkegaards Antikvariat hører hjemme på #islandsbrygge. Litteratur, kunst, #photobook, design og meget andet fra især det 20. århundrede. Masser af god smag fra hele verden #vintage & #new. Kan ikke få nok af deres #bookcovers.
Mørks Antikvariat på Randersvej i Aarhus. Forholdsvis ny på Instagram. Der bliver slået op med et glimt i øjet, masser af #marblemonday, #retrobøger og #bogsalg.
Storrs Antikvariat emmer af #nørrebro. Kunst, psykologi, sci-fi, #paperbacks, politik, poesi etc, mest fra det 20. århundrede så vidt jeg kan se, blandet med receptioner og #oplæsning. Ville ønske det lå rundt om mit hjørne.
Pilegaards Antikvariat i #mitAalborg er med på Instagram-bølgen. Et klassisk antikvariat masser af #antikvariskebøger på bugnende hylder og mandshøje reoler. Der vises nyindkomne bøger, behind the scenes fra den indendørs #boghimmel.
På heden har Herning en næsten ny spiller på bogmarkedet, Antikvariat Obscurum, med masser af #dklitt med mere, som enhver #bogorm og elsker af #bøger bør besøge.
Man kommer ikke uden om Vangsgaards Antikvariat. Overflod af #bogbinding og #forsatspapir og bøger i alle aldre og genrer fra antikvariatet i den gamle boghandlergade #fiolstræde.
I Norge har de Arbeidernes Antikvariat, der er en #nettbutikk med speciale i #arbeiderlitteratur og #klassekamp men kun #bookcovers som til gengæld er superfede, hvis man er til den slags. 🙂
Angiveligt verdens ældste eksisterende antikvariat, Henry Sotheran’s, London. Her er masser af fede #firstedition #bookporn for #bookcollectors
Man kan naturligvis også følge med i dagliglivet i den legendariske #ShakespeareandCompany i Paris via Instagram. Bogforsider, bogreoler, oplæsninger og #Repost og #booksigning.
Addyman Books er en del af den originale #booktown i #HayonWye i Wales. Hvor jeg aldrig har været, men her kan jeg følge med på sidelinjen. Masser af fantastisk #usedbookstore
Jeg følger et polsk #antykwariat i Waszawa. Jeg fatter intet af, hvad de skriver, men bixen ser hyggelig ud, og så er jeg helt vild med deres hashtag #oldbookssmellgood og #bookcovers i polsk stil. Tag et kig.
Du får masser af svenske forsider af moderne klassikere hos Spättans antikvariat i Göteborg. #snygg #omslag og #kulturtidskrifter
Rönnels Antikvariat i Stockholm har gjort det til en stil IKKE at benytte hashtags, men de lægger mange fede #bookphotographs og #diptyk op, og er #morsomme.
Angelmans Antikvariat også i Stockholm, er åh så dejlig fyldt med #oldbookshop og #gamleböcker og ….. #robotdammsugare !!
Kom med dit bud på en fedt antikvariat-konto på Instagram? Hvem følger du?