For ikke så længe siden var jeg i Firenze, en by der emmer af litteratur. Alle gaderne er forsynet med citater fra Dantes ‘Den guddommelige komedie’. Dante er byens ene store litterære søn, den anden er journalisten og forfatteren Carlo Lorenzini. Hvem, spørger du nok? Lorenzini skrev under navnet C. Collodi en af verdens mest populære børnebøger, ‘Pinocchio’.

Pinocchio er en dreng, eller rettere: en dukke, der den ene gang efter den anden, halvt naivt, halvt lokket på afveje, styrter sig ud i den ene ulykke efter den anden, med de frygtligste konsekvenser for sig selv og sine nærmeste. En eventyrlig og dramatisk fortælling, og ind imellem så ulykkelig, at jeg spekulerer på om det nu er helt børnevenligt.

Jeg var i længden skuffet over bogen fra 1881. Alle ulykkerne havde et moraliserende sigte: ær de der elsker dig, tag mod råd fra ældre og erfarne personer, pas din skolegang og spis op osv osv. Alt det en rask dreng ikke gider høre.

En ny oversættelse er i øvrigt netop udkommet i staterne, med forord af Umberto Eco. Den kan man i den anledning læse om hos New York Review of Books her, eller lytte til et interview om bogen og den historiske kontekst med forfatteren Andrew Palmer her.

C.Collodi: Pinocchio. Giunti Editore, 2000 (1881). Translation Carol Della Chiesa. Illustrated by Carlo Chiostri.