Carl og Emil Bønnelycke: en familiehemmelighed

Jeg vender snart tilbage til Carl og Emil Bønnelycke, men først vil jeg give dig et tip: når du abonnerer på Vangsgaards Antikvariats nyhedsbrev, så har du to dages forspring til at købe de bøger, der er nævnt i nyhedsbrevet. Det er en god fordel for en bogsamler. Desværre er der, som du skal få at se, mere end en bogsamler der abonnere på nyhedsbrevet.

En dag jeg sad i bilen og ventede på fruen, modtog jeg nyhedsbrevet. Denne gang med flere titler af Emil Bønnelycke, og endda nogle der var inden for min rækkevidde økonomisk. Jeg skyndte mig at bestille digtsamlingerne Rosa Luxemburg og Asfaltens sange, men ak, som Dumas ville have skrevet, skønt jeg synes jeg var hurtig, var Rosa Luxemburg allerede købt af en anden bogsamler. Jeg måtte “nøjes” med Asfaltens sange.

Det særlige ved dette eksemplar er, at det har tilhørt Emil Bønnelyckes bror, Carl. Det var i øvrigt også tilfældet for det eksemplar af Rosa Luxemburg, der gik min næse forbi. Det er uden dedikation fra Emil, så gad vide om Carl selv måtte investere i digtsamlingen, eller om han fik bogen af Emil?

Uanset er det vildt at tænke på, at det er 100 år siden i 1919, at Carl Bønnelycke skrev sit navn i bogen, og gik i gang med at sprætte siderne op, som han læste.

Og det er så her jeg bliver indiskret og røber en familiehemmelighed, som Emil nok aldrig har vidst: Carl læste ikke Asfaltens sange færdig! Han gik i stå ved side 219, og så vendte han tilbage og sprættede side 255 og 256 op, måske for at læse det sidste digt: Elskovssang?

Kommer jeg til at sprætte siderne op, spørger du nok? Svaret er nej. Og jeg kommer heller aldrig til at læse i denne bog. Den er for skrøbelig og skal passes på. Nu kommer den til at stå sammen med de andre bind i min lille Bønnelycke-samling indtil jeg dør.

Og når det en dag sker, så ender Carl Bønnelyckes eksemplar af Asfaltens sange sikkert igen i Vangsgaards Antikvariats nyhedsbrev, så husk at abonnere, for som du nu ved: det gælder om at være hurtigere end de andre bogsamlere! 

(Dette blogindlæg er ikke sponsoreret af det i indlægget nævnte antikvariat.)