Er det besværet værd at finde på en spændende titel, når man udgiver sine digte? Når jeg kigger på min samling af små udgivelser fra det 19. Århundrede virker det ikke til at være prioriteret særligt højt: “Halvthundrede digte”, “Nyere digte”, “Nye digte”, “Digte, gamle og nye”, “Digte, ældre og nyere”, “Smådigte”, “Digte til een”, eller hvis det skal gå vildt for sig “Texter og toner”, “Sange og digte” eller “Billeder og sange”.

Man kan også bare falde tilbage på gode gamle “Digte” som titel. Så har man da deklareret varen. Eller hvis man ikke længere har ansvaret for titlen: “Efterladte digte.”

Nye, nyere, ældre, gamle digte (efterladt) til een.

De lidt mere udviklede er: “Vår og høst” og “Sorg og trøst” (hov! Rimede det?), “Bruden” eller “Vedbend”, eller måske “Den lille hornblæser” hvis den skal have max gas. “Ved Arno og ved Ganges”, hvis det skal være eksotisk.

Forfatteren Ernst von der Recke vidste godt der var et problem. I efterordet til “Gamle og nye digte til een” fra 1889 skriver han:

Som bekjendt har det sin Vanskelighed at finde paa betegnende Titler for Digtsamlinger, og den her foreliggende er ikke uberørt af denne. Dens Titlel er forsaavidt misvisende, som den ikke maa sees som Helhed for sig, men kun som Supplement til de lyriske Afsnit i mine to sidst udgivne Samlinger.

Selvom jeg langtfra er sikker på, jeg forstår hans undskyldning for ikke at være mere fantasifuld.

Hopper vi 40-50 år længere frem til 1920’erne, ser det mindst lige så sløjt ud. Se blot titlerne i denne lille reklamefolder fra Gyldendal.

Gad vide om “Harpe” er det modsatte af “Kærlighedsdigte”?

Måske var det også et udtryk for at digtsamlingerne var opsamlinger af digte fra afdøde forfattere? I hvert fald gad den levende Axel Juel godt give sine digtsamlinger rigtige titler som “Frimodige Sange”, “Himmel og hav” eller “Sangen om Grete”, og det samme gjorde Tom Kristensen, Emil Bønnelycke og Sigfred Pedersen: “Fribytterdrømme”, “Asfaltens sange” og “Blå mandag”.

Eller er det fordi der kun er mandlige digtere i mine eksempler?

Vi slutter denne aldeles uvederhæftige gennemgang af med et eksempel på, at det er digterens navn, der er varedeklarationen og titlen.