Cirkulationskuvert fra litteraturredaktøren

Der er efterhånden ualmindeligt sjældent en cirkulationskuvert lander på mit bord. Omtrent lige så ofte, som jeg får rørpost. Men det lavede litteraturredaktøren om på dagen før sin afrejse til Vietnam.

I kuverten lå en bog og en seddel. Sedlen startede med “Kære Linse” og slutter med “God læselyst”, men ind imellem er der en stram formaning om IKKE at forsyne cirkulationskuvertens anden genstand med kaffepletter eller understregninger. Ingen trusler bliver fremsat, men der er også en deadline. I dag.

Bogen, At være til af Olof Lagercrantz, er et studie i den bog mange af os aldrig får afsluttet, Ulysses af James Joyce. Det giver ikke mening at skrive et referat, blot vil jeg sige tre ting om bogen.

For det første at bogen tydeligvis er skrevet af en litteraturelsker, der ubesværet jonglerer med Ulysses og mange andre romaner og forfattere fra litteraturhistorien.

For det andet, at Lagercrantz’ litteraturkærlighed også viser sig på den måde, at han ikke kun forsøger at forklare os, der endnu har Ulysses til gode, alt det svære i bogen, men også  hvordan den kan læses uden at gøre det for svært for os selv. Han forsøger at gøre det til en leg.

For det tredje, at jeg synes det er en utrolig generøs bog. Altså at forklare en så svær roman for alle os, der har det svært med den, kunne naurligvis også være en handling man fortager sig for at vigte sig, men sådan opfatter jeg ikke bogen. Den er ikke unødvendig akademisk eller på anden måde lige så svært tilgængelig som romanen, den handler om, tværtimod.

Så med denne anbefaling af bogen, er der vel kun tilbage at få sendt cirkulationskuverten tilbage til litteraturredaktøren, og så håbe at jeg overlever inspektionen af bogen.