Jeg vidste det var hende, så snart jeg så hende ligge dér. Jeg var netop kørt ud fra indkørslen for at aflevere en bogpakke (Hartvig Frisch’ Pest over Europa) hos nærmeste Spar Købmand til forsendelse, og der var ikke grund til andet end at fortsætte kørslen, det så jeg ved første øjekast. Det er ellers en kort tur, men denne gang var det en meget lang tur.
Man kunne kalde det mord ved højlys dag, men dels havde Felia meget lidt respekt for biler, dels er vores vej meget smal med dårligt udsyn og ingen undvigemuligheder, så vi undlader at fælde dom. Naboen havde været så betænksom at lægge hende ud i grøften og derefter forsøgt at overbringe os budskabet, men vi var ikke hjemme. Det er vi hende meget taknemmelig for.
Felia så uskadt ud, ingen grimasse, ingen blod, blot en kat i fuld firspring.
Sommeren 2016 indtog en stor killing uanmeldt et læskur på vores mark. Først ville vi ikke tale med hende eller fodre hende. Gjorde vi det, var beslutningen taget. Marken var netop blevet høstet og var et stort spisekammer. Der var nok musereder til nabolagets katte, ræven og musvågeparret i læbæltet på den anden side af afvandingsgrøften. Hun var allerede stor nok til at klare sig selv.
Dén beslutning holdt vel et døgns tid, så løb vores hjerter af med os. Efter et par dages kravlen rundt på marken, mjaven og distancefodring, besluttede hun, hun gerne ville tale med os. Hun var helt sikkert vant til mennesker, påpasselig men virkelig hungrende efter kontakt.
Vi døbte hende Felia, og fik den mest legesyge, nysgerrige og livsglade charmetrold i huset. Hun var sådan en kat, at når vi i ny og næ tabte et eller andet på gulvet og det gav et brag, løb hun nysgerrigt hen for at se hvad det var, hun flygtede ikke.
Og så var hun rigtig god til at bringe halvdøde mus og fulgleunger til os, endda på de mest uventede tidspunkter af døgnet. For eksempel midt om natten. Det var ikke altid hun gjorde arbejdet færdigt. Kender du lyden af en lille markmus der igen og igen suser rundt langs rummets gulvlister i desperat søgen efter udgangen? Det var de heldige mus. Pia er god til at fange mus med et vandglas.
Felia var utrolig nysgerrig. Hun undersøgte alle kroge og lofter og udhuse, hun snusede og smagte sig frem spejdende med de grønne katteøjne. Hun rullede sig (med mere) i køkkenhaven. Hverken trusler eller bønner hjalp. Når jeg gik tur med hunden morgen og aften gik hun med. Det var godt selskab.
Som bogstavsamler er det meget vigtigt med en silent (not so silent!) partner under nørklerierne. Når jeg læssede bøger af bilen eller sorterede bøger i laden, underholdt hun mig med sin karakteristiske rullende mjaven, mens hun undersøgte bøgerne, bilen, spindelvævet og vaskede sig og tog en lur i solstrålen.
Senere tog hun en lur mere, når jeg læste på sofaen.
Så var der aftensmad, og så en lur mere, i Pias skød, til tv-avisen. Så kunne natten begynde!
På årets sidste sommerdag begravede Pia, Pias søster Maiken og jeg Felia under egetræet, tæt på hestehuset på marken hvor vi mødte hende første gang.
Vi er meget taknemmelig for det år vi fik sammen med Felia.
RIP Felia, 2016-17.
Louis B. Knockel
Smuk tekst, smukke billeder, Felia har haft et smukt år sammen med jer.
admin
Tusind tak 🙂