Med jævne mellemrum, oftere end jeg kan nå at udføre tanken, kommer jeg i tanke om forfatterskaber, jeg bør opdage. Ofte har jeg haft en mental note liggende i årevis.
I sidste uge opdagede jeg en erindringsbog af Maria Giacobbe, og tænkte: nu skal det være. Dagbog mellem to verdener er udgivet i 1975 og oversat af Uffe Harder. I den fortæller Maria Giacobbe om sin familie fra den italienske ø Sardinien. Hun går cirka 300 år tilbage, og fortæller om sardernes opposition til den italienske centralmagt, fattigdom, oprør, giftemål, fårehold og landevejsrøveri.
Jeg er syv kapitler inde, og vi er kommet til Maria Giacobbes tidligste barndom.
Samtidig i nutiden, kom det fredag 5. Juli frem, at Maria Giacobbes ene søn, Andreas Harder, var død under en ferie i Italien, kun 55 år gammel. En skrækkelig nyhed for familien uden tvivl, og mine tanker går til dem i deres svære stund.
Et par biografiske oplysninger, jeg har fundet rundt omkring på nettet. Maria Giacobbe er født på Sardinien i i 1928. I 1958 blev hun dansk gift med Uffe Harder (1930-2002) og blev dansk statsborger, og de fik sønnerne Thomas og Andreas Harder. De blev skilt i 1985.
Maria Giacobbe skriver sine bøger på italiensk. Siden oversættes de af Uffe Harder, eller senere af sønnerne. Sønnerne har i øvrigt skrevet en udmærket italiensk kogebog sammen, Cucina Italiana (Gyldendal, 2011).
Nu vil læse videre i Maria Giacobbes Dagbog mellem to verdener som et fattigt udtryk for min medfølelse og solidaritet.