Fra bladjagt til løvejagt

Jeg har fået foræret en god stak Gads danske Magasin, så da jeg andetsteds så, at Karen Blixen under pseudonymet Osceola fik trykt sin anden novelle, “Pløjeren”, i netop Gads danske Magasin i oktober 1907, så gik den vilde jagt blandt stakkene. Tænk hvis jeg var i besiddelse af et førstetryk af Karen Blixen anden novelle!

Men ak! Så langt tilbage i tiden går samlingen desværre ikke. Men jeg fandt brormand.

I januar 1924 fik Thomas Dinesen trykt “Paa Løvejagt i Østafrika” i Gads danske Magasin. Ingeniøren beskriver sin egen jagttur hos masaierne i Kenya, blander gode råd om hvor det er godt at jage med beskrivelser af masaierne levevis og naturbeskrivelser.

Thomas Dinesen deltog i 1. Verdenskrig på canadisk side, hvilket han skrev en bog om (som dog ikke når Ernst Jüngers In Stahlgewittern til gasmasken), og han ser sig selv som lidt af en kriger. Han refererer flere steder til krigen og bliver endda helt eksalteret og citerer Rudyard Kipling for, at to ting er større end naturen: kærligheden og krigen.

Men naturen står dog over jagten eller den fysiske stræben:

Men hvor meget vi end længes efter at gribe riflen eller rorpinden, skistaven eller isøksen, det er dog kun ret ligegyldige midler og veje. Målet er samlivet med naturen.

Thomas Dinesen skal nu på løvejagt, for nogle masaier har bedt ham hjælpe dem af med en flok nærgående løver, der spiser deres kvæg. Dinesen beskriver for læseren forskellige jagtmetoder, blandt andet den, at “få en stor flok negre til at klappe” løverne frem mod jægerne. Som han lakonisk meddeler:

Det kan jo til tider give godt udbytte, særlig når man ikke regner med en neger mere eller mindre.

Han ender dog med metoden, at skyde et par zebraer til lokkemad, og derefter bygger han og hjælperne en boma, en lille hytte af flettede grene med et lille skydehul, hvor han så skal vente natten over på at løverne bliver lokket til. Jagten bliver åndeløs dramatisk.

Den ros skal han have, Thomas Dinesen: Han ejer evnen til at beskrive sine oplevelser i naturen, så man som læser føler sig tilstede bag riflen i bomaen, mens cikaderne synger og natfuglen skriger, og solen står op over det våde græs.

Så skidt med at jeg ikke fandt Karen Blixen.