Her kommer anden del om bøgerne jeg har læst på ferien, alle i det franske tema (næsten).
Stéphane Hessel: Gør oprør.
Denne korte pamflet er, som titlen vist mere end antyder, et politisk opråb til alle, om at gøre (ikke-voldeligt) oprør mod uligheden mellem fattig og rig, den uretfærdige behandling af palæstinenserne, af indvandrerne i Europa, og bankernes bestemmen over vore liv og velfærd med mere.
Den er skrevet af den tidligere diplomat, Stéphane Hessel i en høj alder. Som han selv indleder med: ”93 år. Der er sådan lidt ’sidste etape’ over det. Jeg begynder at kunne skimte målstregen.”
Det er især hans personlige historie der giver pamfletten vægt: tyskfødt men fransk statsborger, kæmpede for Frankrig mod tyskerne først som indkaldt soldat, siden fra London i de Gaulles efterretningstjeneste. Tilbage illegalt i Frankrig i 1944 bliver han nappet og smidt i kz-lejr, men lykkedes at undgå døden og at flygte til Paris. Efter krigen er han dybt involveret i den inderste kreds ved udformningen af menneskerettighederne vedtaget af FN.
Pamfletten er ikke indviklet eller fyldt med lange analyser. Dens engagement er medrivende og ægte, og jeg kan kun håbe endnu flere vil læse Hessels lille bog, og følge hans opfordring: gør oprør!
Stéphane Hessel: Gør oprør. Tiderne skifter, 2011 (2010). Oversat af Agnete Dorph Stjernfelt.
Fred Vargas: Budbringeren.
Joss er fra Bretagne og tidligere sømand. Da hans skib gik ned og to mand druknede, tæver Joss efterfølgende skibsrederen for at have forsømt at holde sikkerheden ombord på skibet. Efter endt fængselsophold, har skibsrederen fået Joss blacklistet som sømand, og han tager til Paris og går i hundene.
Men en nat dukker Joss’ forfader op, og tilskynder Joss til at blive opråber, som han var det. Opråber? I en tid med emails og mobiltelefoner? Ja, Joss stiller en trækasse op, hvor alle kan smide en besked og for en beskeden pris få oplæst denne besked. Det kan være alt fra salg af friske grønne bønner til en kærlighedserklæring til ens elskede. Hver dag læser Joss sine beskeder op to gange om dagen på et torv i 14. arrondissement i Paris, og han samler snart et lille publikum hver gang.
En dag begynder nogle af de daglige meddelelser at handle om pest, samtidig med at der sker nogle dødsfald, hvor liget har loppebid og sorte pletter. Er pesten ved at bryde ud igen? Medierne skriver om sagen og Paris går i panik.
Kriminalinspektør Jean-Baptiste Adamsberg, den evigt vandrende og grublende, har sagen, og den bliver ikke nem.
Fred Vargas skaber et spændende miljø omkring torvet, hvor Joss oplæser sine meddelelser, og kombinerer overbevisende det moderne Paris med gammel overtro og den gamle smittesygdom. Hendes hovedperson er original, plottet er spændende og hun skriver godt.
Budbringeren er fjerde bind i serien om Adamsberg, og den er så god, at jeg må læse hele serien.
Fred Vargas: Budbringeren. Rosinante, 2008 (2001). Oversat af Jesper Tang.
Georges Simenon: Maigret i Vichy.
Simenon er jo belgier, men han skriver på fransk og har boet i La Rochelle, tæt på vores ene feriemål, Ile de Ré, så han kom med i stakken.
Politikommissær Maigret har længe følt sig sløj, uden helt at kende årsagen. Under en middag, bliver Maigret diskret undersøgt af sin ven, lægen Pardon, der ordinerer Maigret et kurophold.
Maigret tager sammen med sin kone på kurophold i Vichy, hvor der findes forskellige helbredende kilder med mere. Men det bliver naturligvis ikke kun til kuropholdet. Et mord sker, og det lokale politi går i gang med sagen, men beder alligevel Maigret om hjælp. Og selvom Maigret er på kurophold, har han alligevel ikke kunne undlade, at iagttage sine omgivelser og medmennesker, og snart er han på sporet.
Klassisk Maigret, der jo bare er den tand smartere end alle andre, og som derfor bliver mødt af en umådelig respekt af sine omgivelser. Hans krops svagheder er han dog ikke så god til at tale om (typisk ældre mænd!), men heldigvis er hans kone meget forstående og diskret.
Georges Simeon: Maigret i Vichy. Carit Andersens Forlag, 1968 (1968). Oversat af Karen Nyrop Christensen.
André Malraux: Menneskets lod.
Denne roman foregår i Shanghai i 1927, og starter lige på og hårdt: det er nat, og terroristen Tchen står i et mørkt soveværelse, og forsøger at mande sig op til at myrde den sovende mand i sengen, og snart er udåden udført. Den sovende har et papir på sig, der giver adgang til at købe et parti pistoler af et udenlandsk fragtskib i havnen, og disse pistoler har de kommunistiske celler i byen hårdt brug for.
Den politiske situation i Kina var som følger: Efter kejserdømmets sammenbrud, strides forskellige parter om magten. Den borgerlige Chiang Kai-Shek leder Kuomintang-partiet, en koalition af borgerlige og kommunister, som med støtte af Sovjetunionen er ved at vinde magten. Kuomintangtropper er på vej til Shanghai, for at erobre byen.
Samtidig er der rygter om, at Chiang Kai-Shek forbereder et opgør med sin kommunistiske koalitionspartner.
De kommunistiske celler starter et oprør i byen, hvor de overmander politistationerne for at få våben, så de kan forberede Kuomintangs erobring af byen. Efter Kuomintang har taget magten i Shanghai, bliver de kommunistiske celler beordret til at aflevere deres våben til de borgerlige styrker, som skal bruge dem i kampe andre steder. Selvom de lokale kommunistiske celler protesterer, da de ved at Chiang Kai-Shek forbereder et opgør med dem, får de fra deres ledelse besked på at efterkomme ordren, da kommunisterne ikke er stærke nok til at knække Chiang Kai-Shek og de borgerlige i Kuomintang.
Under det blodig opgør, følger vi udover terroristen Tchen, en leder af en kommunistisk celle, Kyo, den franske forretningsmand og storkapitalist Ferral, den franske småsvindler Clappique og andre.
Mægtig spændende og i typisk Malraux-stil: actionpræget og livsfilosoferende på den gode måde.
André Malraux: Menneskets lod. Gyldendal, 1962 (1933). Oversat af Helga Vang Lauridsen.
Og så havde vi jo også en anden klassiker med, som vi ikke skal glemme. Når nu alverdens telefonselskaber har besluttet at roamingafgiften er ubetalelig, kan man jo ikke bruge sin elektroniske ordbog i telefonen eller på nettet, så må man stadig have sin lille bog med 🙂
Dorte H
Jeg prøvede Fred Vargas´ bog på engelsk for nylig, men jeg synes nu, det hele gik lidt langsomt, så jeg har stillet den tilbage på hylden indtil videre. Men jeg er også i høj grad ´mood reader´, så måske en dag, hvor vinden har skiftet retning…
Dorte H
Jeg prøvede Fred Vargas´ bog på engelsk for nylig, men jeg synes nu, det hele gik lidt langsomt, så jeg har stillet den tilbage på hylden indtil videre. Men jeg er også i høj grad ´mood reader´, så måske en dag, hvor vinden har skiftet retning…
Linse
Det er bestemt ikke verdens hurtigste krimi, men jeg kan godt lide den lidt tilbagelænede stemning, og den var nu spændende nok. Måske lidt akademisk? Jeg tager i hvert fald nogle flere, så må vi se om det bare var en enlig svale 🙂
Linse
Det er bestemt ikke verdens hurtigste krimi, men jeg kan godt lide den lidt tilbagelænede stemning, og den var nu spændende nok. Måske lidt akademisk? Jeg tager i hvert fald nogle flere, så må vi se om det bare var en enlig svale 🙂
Dorte H
Ja, det er nok lige det akademiske. Når ens arbejde er akademisk, behøver hobbyen ikke være det også, vel?
Men mange af mine blogvenner synes, Budbringeren er en af hendes svageste bøger, så du har sikkert meget at glæde dig til.
Dorte H
Ja, det er nok lige det akademiske. Når ens arbejde er akademisk, behøver hobbyen ikke være det også, vel?
Men mange af mine blogvenner synes, Budbringeren er en af hendes svageste bøger, så du har sikkert meget at glæde dig til.
Palle
Jeg har 73 af Simenons 78 Maigret-romaner købt i 1960'erne. Har nu hevet dem ned fra loftet og ind i soveværelses reol, og snupper nu, efter 40 år, dem alle fra 1 og fremover. De er skønne. Men hos Simenon er det "Manden der så togene køre forbi", men den behøver jeg ikke læse, den er mejslet ind.