Mogens Fog (1904 – 1990) var læge og rektor for Københavns Universitet. Det var ham som blev skubbet ned af talerstolen af ungomsoprøreren Finn Ejnar Madsen.

Men han var også medlem af Frihedsrådet, modstandsbevægelsens øverste ledelse under tyskernes besættelse af Danmark 1940-45. Det var ikke helt ufarligt, og den 14. oktober 1944 gik det da også galt. Tyskerne arresterede ham.

Fog skal til et møde i en lejlighed. Da han ankommer mangler det aftalte tegn på at der er fri bane, men det ignorerer han og ringer på. En dansk stikker åbner og hiver ham ind i lejligheden. Inden for venter de på den næste mødedeltager, redaktør Holbech, men han forsøger at undslippe og bliver skudt i trappeopgangen.

Stikkeren beder Fog, der jo er læge, om at tilse Holbech. Fog kan se at der intet er at gøre, men lader som om han behandler Holbech og råber til stikkeren, at han skal løbe op og ringe efter en ambulance, så Fog får chancen for at flygte, men stikkeren lader sig ikke overliste.

Fog sidder i Vestre Fængsel, men bliver afhørt i det tyske politis hovedkvarter, Shellhuset, en bygning tæt på Vesterport Station. Det er her det tyske politis forhørsprotokoller og dokumenter befinder sig, og her danske fanger tortureres og afhøres. Men Fog bliver stort set behandlet godt.

Senere bliver Fog flyttet til en celle i Shellhuset. Tyskerne er bange for at englænderne skal bombe Shellhuset, så derfor indretter de celler helt oppe på øverste etage lige under taget, og her anbringer de, de danske fanger.

Fog bliver afhørt humant adskillige gange, men snart taber tyskerne interessen for ham. Hvad får man tiden til at gå med i en celle oppe under taget i Shellhuset, uden at vide om tortur, kz-lejr eller engelske bomber venter en?

Fog lægger kabaler. Dem har han lært sig ved passivt at iagttage Kjeld Abell og Ove Brusendorff lægge kabaler. På et tidspunkt slipper en kort og kabalebog igennem den tyske censur ved en fejltagelse, for Fog må endnu ikke få bøger for tyskerne, så nu lærer han sig flere kabaler, inden bog bliver konfiskeret.

Senere hæver tyskerne deres bogforbud, og Fog læser Chateaubriand’s erindringer i tre bind og Proust’s På sporet af den tabte tid. Et bind om dagen, læser han, “og var nærmest irriteret over måltider og vor korte “gårdtur” frem og tilbage i fængslets mørke korridor.”

En af de ledende tyske politifolk, dr. Hans Wäsche, havde før krigen været lærer ved den tyske skole i København og kendte til dansk litteratur. Han kunne vist godt lide Fog og underholdt sig med ham om Søren Kierkegaard og den tyske filosof Hamann, selvom det ikke var navne Fog var stærk i. Wäsche gav også Fog en illegal bog at læse i, “Massernes oprør” af Ortega Y Gasset.

Den 21. marts før middag for 68 år siden er Fog i sin celle, hvor han læser Romain Rolands Den fortryllede sjæl, da engelske jagerbomber smider deres last ind i Shellhuset. Bomberne bliver ikke smidt ovenfra og ned, men ind i bygningen fra siden. Derfor lykkes det Fog og andre fanger at komme ud af deres celler og forlade Shellhuset. Ikke alle dog, og tyskerne lider også store tab.

Men Fog var en fri mand igen og kunne snart genindtræde i Frihedsrådets arbejde.

Hele affæren har endnu et par halv- og hellitterære referencer: Da Fog arresteres, har han næsten lige hentet dagens post til Frihedsrådet. Posten havde han hentet hos Kaabers Antikvariat i Skindergade. Den danske stikker der venter på ham i lejligheden, hedder Hammeken og er bogtrykker.

Mogens Fog: Efterskrift. 1904 – 45. Gyldendal, 1976.