Dengang jeg gad læse organet for den højeste oplysning, altså Politiken, på en regelmæssig basis, havde ugen ét højdepunkt. Det var om fredagen, når “I Byen”-tillægget var med inde i avisen. Det vendte man straks om, for på bagsiden var Dan Turèlls ugentlige “I Byen” klumme. Eller som han selv kaldte dem: “Poetisk-politiske petitjournalistiske artikler.”
Klummerne er en blandet landhandel emnemæssigt. De fleste handler om det København Turèll kendte og elskede, fra små finurlige iagttagelser til kommentarer til aktuelle politiske spørgmål.
Denne samling, Dan Turèll i byen igen, har jeg været heldig at finde i originaludgaven fra 1982 (de findes også i genoptryk). Politisk må især Københavns daværende Overborgmester, Egon Weidekamp, stå for skud, og jo især hans menneskefjendske bolig- og saneringspolitik.
Turèll skriver underfundigt og skide morsomt med knastørre kommentarer, indskudte sætninger og parenteser, og med masser af referencer til litteratur, musik og andre skribenter. Vi går i gaderne, vi besøger værtshusene, holder med ungdommen og bz’erne, og ser i det hele taget kærligt på almindelige københavnere uanset indkomst og anseelse, og ér bare i byen igen.
Det er ikke til at få nok af.
Dan Turèll: I byen igen. Borgen, 1982.