Vores USA tur startede med 14 dage på Hawaii hen over jul og nytår. Vi havde lejet overetagen i et hus ikke langt fra Honolulu.
Sådan ser det ud.
Det store spørgsmål var så, om man skulle sætte sig til at læse med denne udsigt fra terrassen?
Eller denne udsigt fra stranden?
I huset lå der en stak engelske bøger, og jeg kastede mig over Ian McEwans ‘Atonement’:
Familien Tallis samles i deres hus på landet. Mr. Tallis kommer hjem fra London, hvor han arbejder i et ministerium, datteren Cecilia fra Cambridge, sønnen Leon ankommer sammen med sin ven Paul. Kusine Lola og fætrene Jackson og Pierrot slutter sig til. Desuden inviteres Mr. Tallis’ protegé, Robbie op til middagen.
Den 13-årige datter Briony har glædet sig til sammenkomsten og har skrevet et skuespil, som skal opføres af gæsterne og familien om aftenen.
Men aftenen ender i en katastrofe: Lola voldtages, men er tilsyneladende ude af stand til at udpege sin overfaldsmand. Det bilder derimod den fantasifulde Briony sig ind at hun kan, og hun udpeger Robbie. Familien tror hende, og politiet tilkaldes. Robbie arresteres og føres væk af politiet og får efterfølgende en fængselsdom.
Vi springer til 1940, hvor Cecilia har slået hånden af sin familie. Som den eneste tror hun på Robbies uskyld, og er desuden forelsket i ham. Hun arbejder som sygeplejerske i London. Imens er Robbie blevet sluppet ud af fængslet mod at blive soldat i hæren. Han er i Frankrig, og forsøger desperat at nå tilbage til Dunkirk og den engelske kanal før tyskerne.
Briony, nu 18 år gammel, er klar over hvad hendes løgn har afstedkommet. For at straffe sig selv, påtager hun sig også det anstrengende og manuelle arbejde som sygeplejeelev under stærkt disciplinære forhold. Og hun opsøge Cecilia for at bede om tilgivelse. Uden voldsom succés.
Sidst i bogen springer vi til 1999. Briony er nu en romanforfatter på vej mod sin død. Hendes sidste udgivelse, der skal udgives efter hendes død, fortæller historien om hendes løgn, og afslører hvem voldtægtsmanden i virkeligheden var.
Lyder det interessant? Det er det ikke. Plottet er tyndt, og Brionys bestræbelser på at sone sin løgn er mig ligegyldig.
McEwan leg med de litterære virkemidler, fiktionen i fiktionen, er da sjovt, men jeg falder ikke omkuld over påfundene.
Romanen er åbenbart en stor succés i England både i bogform og på film. Jeg aner ikke hvorfor. Måske fordi ulykkelige kærlighed altid sælger godt?
Ian McEwan: Atonement. Vintage Canada Edition, 2007 (2001).