Den 29. August 1944 klokken cirka 15.00 blev den 22-årige Aalborgdigter Morten Nielsen (1922-44) dræbt af et vådeskud i en lejlighed i Silkegade på Østerbro. Eller gjorde han? Var det selvmord? Var det mord?
En DR-podcast i fire afsnit, Speditørens død, tilrettelagt af Martin Grønne, forsøger at løse gåden om Morten Nielsens død. Det er ikke det første forsøg. I firserne forsøgte litteraturprofessor Thomas Bredsdorff at for helt styr på, hvad der skete den eftermiddag. Han konkluderede, at det med størst sandsynlighed var et vådeskud.
Morten Nielsen var medlem af en modstandsgruppe kaldet Speditøren. Han udgave illegale blade og var en af dem der bragte informationer fra A til B. Den 29. August skulle han for første gang transportere et våben, en pistol, til en lejlighed i Silkegade, hvor den skulle afleveres til den legendariske modstandsmand, Citronen.
Morten Nielsen. Mennesket og digteren
Efter at have lyttet til det første podcastafsnit, besluttede jeg mig for at give mig selv et lille forspring, ved at læse Morten Nielsen. Mennesket & Digteren, af Bjarne Nielsen Brovst, udgivet i 1995. Bogen består af et omfattende dokumentarisk materiale, fra breve, digte, avisartikler og samtaler med Morten Nielsens mor, Gerda Lebrecht Nielsen, ligesom Nielsen Brovst har haft adgang til familiens arkiv.
Bogen giver en fin gennemgang af Morten Nielsens liv på en dokumentarisk måde, så man nærmest føler man sendes tilbage på en tidsrejse til Morten Nielsens tid. Hvor var boede han? Hvor læste han? Hvor blev han udgivet? Hvad tænkte han? Hvordan var det med Morten og damerne? Hvad bestod modstandsarbejdet i? Hvad bekymrede ham?
Om vådeskuddet har Bjarne Nielsen Brovst ikke noget selvstændigt at byde ind med. Han nøjes med at referere Thomas Bredsdorffs undersøgelser. Bogen gør sig i øvrigt ubetydelige anstrengelser for hjælpe læseren med at skille citater ud fra den øvrige tekst, hvilket er lidt træls i en så dokumentarisk bog, men noteapparatet fungerer dog udmærket. Jeg anbefaler alligevel bogen, hvis man er blank på eller trænger til en genopfrisker omkring Morten Nielsen.
Hvor er vidnerne?
Tilbage til Martin Grønnes tre næste podcastafsnit, som ikke overraskende er meget præget af, at alle de vigtige personer, første- og andenhåndsvidnerne forlængst er døde. Thomas Bredsdorff lever, og en retsmediciner, en filminstruktør der har researchet om sagen til en film (Flammen og Citronen, Ole Christian Madsen) og så videre udgør persongalleriet.
Det er en superspændende rejse Martin Grønne tager sine lyttere med ud på, med personlighed og skarpsindighed, og jeg føler mig meget klogere på Morten Nielsens død. Et par mindre skønhedsfejl: man kan ikke bare vægte vidner lige højt og så tælle dem sammen; den rygende pistol og dens eventuelle funktionsfejl forbliver noget tåget, der mangler den rigtige våbenekspert; Og så er det som om, det bliver vigtigere for Martin Grønne at påvise fejl i Thomas Bredsdorffs undersøgelser end at opklare mysteriet.
Det ændre ikke på, at jeg varmt anbefaler podcasten til Morten Nielsen-fans og andre nysgerrige. Om vi kommer nærmere en konklusion, må du selv lytte dig til.
I øvrigt:
Tove Ditlevsen og Morten Nielsen kendte hinanden. Hun nævner ham i sin erindringsroman fra 1971, Gift.
Morten Nielsens død inspirerede Ole Hyltoft til sin roman De befriede.
Bjarne Nielsen Brovsts samtaler med Morten Nielsens mor, Gerda, inspirerede ham til debutromanen Lysnatten og novellesamlingen Den gamle stationsforstander