Et terrorangreb har endnu engang ramt byernes by, med de mest tragiske konsekvenser man kan tænke sig: tab af menneskeliv og mange lemlæstede og sårede. Frygteligt og totalt meningsløst.
Jeg har fire tidligere kollegaer og bekendte i Paris. Om en ved jeg, at hun er uskadt. Når jeg så sidder her langt fra Paris, chokeret og magtesløs, tænker jeg på hvad jeg kan gøre?
Ikke meget umiddelbart. Kun noget af symbolsk art, nemlig at blive ved med at tro på og hylde humanismen, og, da det her jo er en bogblog, at læse bøgerne om Paris.
Her er fem bud på bøger om Paris:
Jean Cocteau: Drømmen bag ruden. Om den unge studerende Jacques Forestier og hans venner og bekendte i et parisiske overklassemiljø. Livet leves og amourøse forbindelser indledes og afbrydes på tværs af forhold og køn.
Henry Miller: Stille dage i Clichy. Henry Miller og hans forfatterven Carl bor i en snusket lejlighed i et snusket kvarter i Paris i 30’erne. Ud over at skrive, så tænker de unge mænd kun på en ting. Ja, du gætter rigtigt: damer.
George Orwell: Elendighedens London og Paris. Den engelske forfatter George Orwell beskriver sit ophold i Paris på et tidspunkt i sit liv, hvor han var fattigere end en kirkerotte.
Honoré de Balzac: Fa’r Goriot. Romanen fra 1835, skrevet af realismens pionér Honoré de Balzac, foregår blandt pensionærerne i et pensionat i Paris. Ingen og intet er så hæderligt og ærligt som det ser ud til på overfladen. Grådigheden pibler frem under paneler og fine klæder.
Marie Cardinal: Mine rødders land. Disse erindringer er ikke fra Paris, men har alligevel nok en relevans. Marie Cardinal er født og opvokset i Algeriet af franske forældre, mens Algeriet var en fransk koloni. Et helt sprogligt mesterværk om at finde sig selv, om erindringer og minder, om den indbyggede dårlige samvittighed ved at tilhøre et kolonifolk, om det todelte Algeriet, racismen, den muslimske kultur og meget andet.
Hvad er din favoritbog om Paris?