Jeg fandt en dejlig tyk Sara Paretsky-bog i en genbrugsbutik, flot og som ny (faktisk var den overhovedet ikke ny, men fra 1998, men jeg læser ikke Paretsky så trofast som min søster) og med en titel, jeg ikke genkendte. Den udkonkurrerede straks de andre bogstakke på natbordet. Efter et par sengelæsninger og fire kapitler henne, begyndte mistænksomheden at melde sig. Det må være kriminallitteraturens længste optakt til et mord, og stadig ikke et ord om V.I. Warshawski.
Omsider gik jeg så i gang med at læse bagsideteksten, og mistanken blev til vished: det var slet ikke en V.I. Warshawski-kriminalroman, men en “historie om en familie, der lever på en livsløgn. En familieskandale med forsmået kærlighed, skjulte breve og skeletter i skabet.” Jeg troede slet ikke Sara Paretsky skrev andet end V.I. Warshawski-detektivromaner? Noget er dog genkendeligt: bogen foregår i Chicago og har “krigen mellem rige og fattige” som udgangspunkt.
Jeg overvejer situationen og erindrer mig selv om ikke at tage noget for givet: læs altid bagsideteksterne!
