Note: Jeg annoncerede fra starten, at Howard Zinn særlige indgangsvinkel til historien er at se den fra neden, fra dem det handler om, de undertrykte, dem uden rettigheder, indianerne, kvinderne, slaverne, militærnægterne, arbejderne, de fattige osv.

Zinn referer naturligvis hvad magthaverne gjorde og tænkte, og nævner statistik og historiske værker i uddrag, og så citerer han i et væk fra breve, artikler, overleveringer og vidnesbyrd fra ovennævnte grupper.

Det er temmelig svært at referere tekst der er så fyldt med citater, så min referater har en klar tendens til at vægte magthavernes gøren og laden.

Hvad jeg prøver at sige er, at jeg ikke yder Zinn retfærdighed i mine genfortællinger. Bare vi har det på det rene.

Den amerikanske borgerkrig og slaveriet
Dette kapitel er lidt længere end de tidligere, 39 sider. Ikke så mærkeligt. Borgerkrigen og ophævelsen af slaveriet er trods alt noget der har haft betydning for amerikansk historie og litteratur frem til i dag.

Kort kan man referere kapitlet således:

det er en skrøne at borgerkrigen opstod på grund af uenighed om slaveri; det var kun et middel for nordstaterne til at presse sydstaterne hvor det gjorde mest ondt, for at vinde krigen. Efter borgerkrigen opnåede afroamerikanerne ikke lige vilkår med de hvide og kvinderne var også stadig undertrykte, sorte kvinder dobbelt undertrykte.

Var Abraham Lincoln imod slaveri: Ja, men han mente at den hvide race var den sorte overlegen. De befriede sorte skulle skibes tilbage til Afrika, mente han. Han var under sin præsidentkampagne for eller imod slaveriet afhængig af hvilken vælgerforsamling han stod over for, og som præsident brugte han slaveriets ophævelse som en militær trussel mod sydstaterne. Unionens beståen var vigtigere for ham end racemæssig ligestilling (og vi taler stadig ikke om kvinderne!).

Som den engelske avis The London Spectator udlagde Lincolns holdning:

“The principle is not that a human being cannot own another, but that he cannot own him unless he is loyal to the United States.” (side 192)

Blev 1808 forbuddet mod import af slaver overholdt? Nej. Ca. 250.000 slaver blev importeret frem til borgerkrigen i 1861. Til gengæld blev forbuddet for slaver mod at flygte nidkært efterfulgt af nordstaterne. Flygtende slaver blev tilbageleveret til sydstaterne.

Havde sorte og hvide lige rettigheder i nordstaterne? Nej. Sorte (mænd; vi taler stadig ikke om kvinder) skulle opfylde særlige betingelser for at kunne deltage i demokratiske handlinger.

Var sorte frie efter borgerkrigen? Nej. De fik ikke muligheden for at blive økonomisk uafhængige, og de politiske repræsentanter de på den korte bane fik valgt ind, forsvandt på den lange bane. Desuden iværksatte eliterne i nordstaterne (for at holde sammen på unionen og dermed et kæmpe marked) og sydstaterne (billig arbejdskraft) forskellige tiltag for at holde de sorte nede: blandt andet oprettede man terrororganisationen Ku Klux Klan, man nægtede dem jord og udelukkede dem fra deres valgte embeder.

Var sorte slaver aktive for at fremme deres emancipation? Ja, for fanden: de lærte sig selv at læse; de flygtede; de arbejdede langsomt; de gjorde oprør; de udgav aviser og pamfletter; de passede på hinandens børn og familie og mange andre ting.

200.000 sorte soldater deltog på nordstaternes side, 38.000 faldt. Selv sydstaternes General Lee overvejede at indkalde sorte slaver som soldater til krigen.

Var der ligeløn i nordstatshæren? Nej, ikke før juni 1864. Indtil da fik hvide soldater $13 om måneden, sorte fik $10.

Bonusinfo: et af slaveoprørene blev ledet af en slave ved navn Denmark Vesey. Pudsigt, ikke?

Jeg slutter her. Det næste kapitel hedder ”The Other Civil War”. Jeg er spændt på hvad det handler om 🙂

Indledning: Historikerens valg
Kapitel 1: Columbus opdager Amerika
Kapitel 2: Slaveriet indføres i Nordamerika
Kapitel 3: Del og hersk i Amerika
Kapitel 4: Amerika “befrier” sig selv.
Kapitel 5: Den amerikanske uafhængighedskrig
Kapitel 6: Kvindernes historie fra koloniseringen til borgerkrigen
Kapitel 7: Indianerne fortrænges
Kapitel 8: Lebensraum