”Stille dage i Clichy” består egentlig af to korte historier. Udover titelhistorien af en historie med titlen ”Mara-Marignan”. De handler begge om det samme: Henry Miller og hans forfatterven Carl bor i en snusket lejlighed i et snusket kvarter i Paris i 30’erne. Ud over at skrive, så tænker drengene kun på en ting. Ja, du gætter rigtigt: fisse. Så det er hvad disse to historier handler om: hvordan de to stratenrøvere kommer i bukserne på damerne, og helst uden at betale for det. At snyde luderne for deres ærligt tjente honorar, holder de sig ikke tilbage fra.

Vi går fra druktur til druktur, fra beverding til beverding, fra orgie til orgie osv. Det er en rød tråd i Millers historier, at damerne bliver lykkelige og i godt humør af pik, et slags vidundermiddel der kan gøre selv den sureste pebermø til den villigste lagengymnast i bohemernes kyndige hænder. Millers forbrugeristisk tilgang til kvindekønnet (hun er mere luder end Madonna) og pikfikserede opfattelse af seksuallivet skal man nok ikke tænke alt for meget over.

Det hele er vist ret selvbiografisk. I hvert fald ærligt fremlagt og slet ikke umorsomt beskrevet.

Henry Miller: Stille dage i Clichy. Hans Reitzels Forlag, 1965 (1956). Oversat af Henrik Larsen.