Hvordan angriber man et antikvariat?

Hvordan skal man “angribe” et antikvariat? Skal man møde op med et åbent sind og masser af tid til at gennemgå hylderne, eller skal man spørge efter noget bestemt?

Thisted Antikvariat

Jeg havde snydt lidt, som de sagde i madprogrammerne på tv i firserne, inden vores besøg hos Thisted Antikvariat: jeg havde på forhånd gennemsøgt varelageret på nettet, så jeg vidste nøjagtig, hvad jeg ønskede at købe.

Jeg kunne nu alligevel ikke dy mig for at rode i billigbøgerne i porten, selv om det meste var en omgang sørgeligt skrammel, men selvfølgelig fandt jeg også noget. Blandt andet en laset Penguin-udgave af Men in Prison af Victor Serge, min gamle helt.

Antikvariatet ligger i et baghus. Først kommer et forrum fyldt med reoler og bøger, et par trin ned et mellemrum hvor antikvaren holder til sammen med endnu flere bogreoler og – bunker, blandt hvad der lignede nogle af de ældste bøger.

Der var også særlige bøger af Peter Laugesen og Dan Turèll og Michael Strunge, og på væggen hang J. P. Jacobsen. Naturligvis, vi er jo i Thisted.

Antikvaren var yderst hjælpsom.
Antikvaren var yderst hjælpsom.

Til sidst går man endnu et par trin ned til et aflangt bagrum fyldt med en overvældende mængde bøger. Planen hænger på døren.

Der er en plan.
Der er en plan.

Gamle bogmagasiner

Overfor antikvaren improviserede jeg alligevel en bog, som jeg kun kunne huske titlen halvt på, så det tog lidt tid og to hjerner for at identificere den, men den havde han desværre ikke, men antikvariatet havde naturligvis den skat, jeg var kommet efter, nemlig 12 numre af et litterært magasin med 90 år på bagen udgivet på Cai Woels Forlag.

Femte November udgivet på Woels Forlag i 1926-27
Femte November udgivet på Woels Forlag i 1926-27

Så hvordan skal man “angribe” et antikvariat? Jeg var pænt eksalteret over mit køb, selv om det var planlagt. At stå med de gamle falmede hæfter med de prøvede, hæftede rygge, og vide at jeg har mange timers læsning foran mig, er en oplevelse jeg aldrig bliver træt af.

På den anden side, gad jeg nu også godt at gå på opdagelse på reolerne, at finde en bog, man havde glemt eller ikke vidste man manglede, at lade skæbnen og udvalget afgøre, hvad man skal købe. Det har jeg til gode til næste gang.

P.S. Victor Serge og de andre billigbøger fra porten, fik jeg i øvrigt med uden beregning.

1

Skriv et svar