Hvorfor er filmen sådan?

Der er gode dage på bogjagten, og så er der rigtig gode dage.

En sådan dag have jeg i Aarhus en dag, hvor jeg fandt en udgivelse fra Mondes Forlag, Hvorfor er filmen saadan af Ebbe Neergaard.

Monde var egentligt et marxistisk tidsskrift der udkom i Danmark 1928-31, med skribenter som Rudolf Broby Johansen, Hans Kirk og Carl Madsen. Bladet var en aflægger af et fransk magasin af samme navn, startet af Henri Barbusse og med mange kendte internationale skribenter.

Det var også et forlag, som udgav bøger senere end 1931, altså efter at tidsskriftet var stoppet. Læs mere om Monde og dets betydning.

Hvorfor er filmen saadan er fra 1931, skrevet af kritikeren Ebbe Nergaard, og analyserer kritisk filmindustrien, filmsproget og filmen og som produkt især i USA og USSR. Meget spændende!

Det eksemplar jeg fandt, har det fint, selvom det jo ikke er en bog i hardcover og den efterhånden har en del år på bagen. Smudsbindet er nogenlunde, og så har den en skæg detalje med et kommunistisk valg-mærke klistret ind på første side.

Mondeforside

Hvorfor er filmen saadan? – forside

Hvorfor er filmen saadan? - bagside

Hvorfor er filmen saadan? – bagside

 

 

mondeinderside

Bogens forrige ejer, Axel Christensen, Kolding, har valgt at stemple sit navn ind i bogen.

Når vi går lidt tættere på mærket, kan vi se, at de ligner rigtige personer. I øverste venstre hjørne er det den socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning, til højre for ham den konservative Christmas Møller, og i nederste venstre hjørne må det være den ligeledes konservative Ole Bjørn Kraft.

mondeklistermærke

 

Så nu består min samling af bøger fra Mondes Forlag af hele tre bøger. 🙂Mondesamlet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *