Ikke altid kaviar

Tilbage i 80’erne slugte jeg mange af den østrigske forfatter Johannes Mario Simmels populærromaner. Nu var det på tide at læse den bedste af dem, Ikke altid kaviar, med undertitlen: Moderne spionroman om en hemmelig agent med to svagheder: Kvinder og kogekunst.

Thomas Lieven er tysker, men arbejder som bankier i London da 2.Verdenskrig bryder ud. Hans betydelige finansielle evner tiltrækker efterretningsfolk fra de krigsførende lande, der vil have ham til at skaffe penge til krigsførelse og skaffe diverse efterretninger.

Egentlig er Thomas Lieven et fredselskende og lettere naivt menneske, der tror det bedste om fremmede folk, men det lykkedes gang på skiftende efterretningsfolk at bringe ham i en situation, hvor han bliver tvunget til at arbejde for dem. Inden længe har han arbejdet for de fleste konkurrerende efterretningstjenester involveret i krigen.

Spionlivet blandt andet i Tyskland og i det besatte Frankrig, bekommer ham egentlig ikke vel, bortset fra at han møder så mange smukke og vidunderligt charmante kvindelige spioner, som han bare må tale med og ikke mindst, da Lieven er en gourmet af guds nåde, lave mad til.

Denne roman med det morsomme og ironiske strøg, er ud over intriger, spionhalløj og kærlighedsaffærer, fyldt med opskrifter på de menuer, Lieven kreerer. Hvad med f.eks. en menu bestående af gratineret løgsuppe, kalvemedaillons i madeiraauce og brændende pandekager? Uhmm.

Det er en underholdende roman, men lidt for lang; den gentager de samme intriger lidt for længe. Men gode opskrifter, som jeg har overvejet at lave et par stykker af. I hører nærmere hvis det sker 🙂

Johannes Mario Simmel: Ikke altid kaviar. Chr. Erichsens Forlag, 1983 (1960). Oversat af Mogens Boisen, opskrifter bearbejdet og oversat af husholdningslærerinde Inge Lotz.

Skriv et svar