En aften i 1872 sidder unge Nielsine Nielsen (1850-1916) i sit barndomshjem i Svendborg. Aftenpostbuddet har netop leveret en stak aviser, og hun læser en artikel om damer i Amerika, der læser medicin.
“Aldrig har jeg før eller senere i mit liv oplevet sådan en bevægelse i mit indre. Det var, som om jeg pludselig fra at være blind var blevet seende.”
Hvis man nogensinde var i tvivl om vigtigheden af repræsentation, så er Nielsine Nielsens oplevelse en øjenåbner. Hun blev i 1885 den første kvindelige læge i Danmark, men det sker langt fra uden modstand.
Da Nielsine Nielsen som 14-årig bliver konfirmeret, tager faren hende ud af skolen, for hvor meget skal et pigebarn lære? Fire år senere overtaler hun faren til at lade hende rejse til København og tage en to-årig lærerindeuddannelse, og får arbejde som privatlærerinde på Horsensegnen.
Vejen til drømmen
Men lærerindeerhvervet er ikke Nielsines drøm, hun vil noget andet, men hvad. Og så er vi fremme ved den aften i 1872, hvor hun åbner en af københavneraviserne, og læser om de kvindelige, amerikanske medicinstuderende.
Det bliver en hård vej mod målet. Først skal hun have indhentet den uddannelse, der blev hende nægtet, studentereksamen. Hun skal have lov af Kirke- og Undervisningsministeriet først, derefter vil Metropolitanskolen ikke undervise hende, en kvinde, så hun må benytte sig af privatundervisning. Derefter skal Kirke- og Undervisningsministeriet også sige ja til at hun må optages på universitetet. Som den første kvinde i Danmark!
Også blandt hendes undervisere på medicinstudiet, og læger og embedsmænd, der kan hjælpe hende med ansættelser og specialer, møder hun modstand, og ender da også med at blive selvstændig med egen lægeklinik.
Drønspændende biografi
Det lykkedes alt sammen med arbejdsomhed, stædighed og venners hjælp, hvilket fremgår af Dorthe Chakravarty og Sarah von Essens læseværdige og detaljerede bog, “Nielsine Nielsen. Danmarks første kvindelige læge og akademiker” udgivet 2019.
De to forfattere får fortalt en drønspændende historie til trods for at kilderne til Nielsine Nielsens liv ikke er mange, og får også sat Nielsines vej ind i et både medicinhistorisk og kvindehistorisk perspektiv. Det sidste var Nielsine Nielsen i øvrigt også aktiv i i forskellige sammenhænge, og hun oplevede heldigvis inden sin død grundlovsændringen i 1915, hvor kvinderne med flere fik stemmeret.
Som jeg startede med: hvis man er i tvivl om repræsentation er vigtig, så kan man blot se på Nielsine Nielsens vedholdende kamp for at få lige rettigheder med mændene. Det kunne være skønt at få hendes historie frem på flere planer. Vi har fået filmene om Simon Spies, Dirch Passer og diplomaten Henrik Kauffmann. Hvornår får vi filmene om Nielsine Nielsen, Karen Michaëlis og Inger Merete Nordentoft?
Dorthe Chakravarty & Sarah von Essen: Nielsine Nielsen. Danmarks første kvindelige læge og akademiker. FADL’s Forlag 2019.