Sidste uges tema på Bogstavsamlerens Instagram, var retiradelitteratur.
Retirade kommer fra fransk, og betyder “at trække sig tilbage”, mens det på dansk har fået betydningen “en lille, simpel bygning med toilet uden vandskyld.”
I litteraturen har det fået flere forskellige funktioner og udtryk. Vi starter med den alvorlige.
Den nedsættende
Her gælder det om at udgrænse et stykke litteratur, at tale det ned, advare i mod.
Den praktiske
Der findes også bøger, der anviser hvordan man bygger et retirade. Det er nok samtidig meningen, at man skal trække lidt på smilebåndet.
I samme praktiske genre, men uden at det har med afføring at gøre, men dog en beskæftigelse, der foregår ‘ude bagved’.
Den pinlige
Nogle bøger har som formål at tage fat dér, hvor det måske bliver lidt pinligt og privat, og gøre det morsomt.
Den naturlige
Der var en gang hvor det var naturligt for mennesket at forrette sin nødtørft i naturen, men for nogle er det en glemt disciplin. Denne bog genopfrisker gammel viden for det moderne menneske.
Den poetiske
Og så er der dem, der ser poesi alle vegne, og så i menneskets mest ufordelagtige situationer.
Den bibliofile
Offentlige toiletter pakket ind i pænt tryk, papir og floromvunden tekst. Sådan kan det også gøres.
Den underholdende
Og så er der bogen skrevet til at underholde under retiradebesøget. Vi er nemlig forskellige. Der er dem, der får toiletbesøget forretningsmæssigt overstået på kortest mulige tid, mens andre tager tiden til hjælp for at opnå bedst mulige resultat. De sidste kan så, i stedet for at være alene med egne tanker, læse for underholdningens skyld.
Slut – prut
Har du andre bud på retiradelitteraur, så skriv endelig en kommentar.
Ingrid
Lite kulturhistoria i ämnet finns i Gunnar Tilanders bok “Stång i vägg och hemlighus” (och det handlar så klart mest om utedass/lokum. De här raderna hittade jag:
“Gunnar Tilander var professor och dessutom Juris och Filosofie Doktor. Han var medlem av fler lärda sällskap och akademier än de flesta av sina samtida. Hans bok belyser ett väsentligt, alltid lika trängande och i vidaste mening allmänmänskligt problem. Gunnar Tilander bygger sin framställning på tidigare tabubelagda fakta, unika bilder och många dråpliga anekdoter.”
admin
Tusind tak, Ingrid. Dén bog må jeg se om jeg kan finde.