Jakob Boghandler har en boghandel i en mindre svensk provinsby, men i virkeligheden lever han mest af alt af tobakssalget og salg af papirvarer. Han er ungkarl og har bolig og forretning i samme hus. Et af husets rum, er indrettet som et minderum til ære for Jakobs afdøde mor.
Jakobs bedste dag på ugen er søndag, hvor han i sommerhalvåret mødes med sine venner, en snedker, en skrædder, en øltapper og en soldat, i Badernes Klub for at bade, drikke kolde og, som et efterhånden fast ritual, at Jakob læser op for de andre af populærvidenskabelige artikler. Jakob er meget belæst uden at være akademiker.
Da naboens søster Amélie vender hjem fra Belgien efter at være blevet enke, forelsker Jakob sig i Amélie og de gifter sig hurtigt. På meget uheldig vis afsløres det snart, at Amélie ikke var gift med en mejerist i Belgien, men nok snarere var beskæftiget i verdens ældste erhverv i en havneknejpe i Antwerpen. Herfra går det straks ned ad bakke med Jakob og Amélies sociale anseelse i byen, ægteskabet og Badernes Klub.
Første halvdel af Fritiof Nilsson “Piraten”s roman fra 1937 er ret løst struktureret. Første halvdel er en række sidehistorier med nogle af bogens bifigurer og med Jakob som omdrejningspunkt. I anden halvdel får vi historien om det pludselige ægteskabs hurtige opblussen og den noget længere og temmelig sørgelige deroute.
Det er en meget sympatisk boghandler, “Piraten” præsenterer for sine læsere, men også en tragisk skikkelse: mere tobakshandler end boghandler, en voksen mand der længe mentalt har hængt i sin afdøde mors skørter, og da han endelige møder kærligheden, ødelægger den ham på grusomste vis.
Som roman er “Boghandleren, der holdt op med at bade” ikke overdrevet handlingsmættet og den har en noget løs struktur, men som fortæller er “Piraten” uovertruffen. Persongalleriet er kulørt og morsomt og lige så uperfekt og fyldt med uheldige egenskaber, som mennesker er flest.