22.februar 2005 gik jeg ind i Arnold Busck ad indgangen ved Store Kannikestræde, gik til højre ned mod bunden og lidt til venstre og til højre til afdelingen med de tyske bøger. Jeg tog “Die Klavierspielerin” af Elfriede Jelinek ned fra hylden, gik tilbage og betalte ved kasse og forlod butikken. Året forinden var Elfriede Jelinek blevet tildelt Nobelprisen i litteratur, og nu skulle det være – og helst på tysk. Når jeg kan sige datoen så præcis, er det fordi jeg stadig har bogen med bonnen i. 109 kroner og 90 øre.
Som regel nærmede jeg mig Arnold Busck fra Nørreport-enden, passerede langsomt udstillingsvinduet i fuld længde, også den del rundt om hjørnet i sidegaderne, først vinduerne i Store Kannikestræde, sidst vinduerne i Skindergade. Hvis der var bogudsalg, ville jeg benytte indgangen ved Skindergade, ellers den ved Store Kanikkestræde.
Jeg var lykkelig på dagpenge det meste af 1990’erne. Økonomien var jeg ikke altid lykkelig over, selvom jeg havde en rimelig billig husleje i andelslejligheden i Ægirsgade. Det meste gik til øl og pizza, bøger og musik.
Når det var den første, skulle jeg beslutte, om jeg skulle besøge Puk antikvariat på hjørnet af Hans Egedes Gade og Rantzausgade, Politikens Boghal eller Arnold Busck på Købmagergade. Der var jo også Fona 2000 på strøget eller Route 66 på Fælledvej. Eller Fantask i Sankt Peder Stræde eller The Booktrader i Skindergade. Jeg kunne ikke vælge dem alle, dén gik ikke.
I går gik Arnold Busck konkurs efter 123 års virke. Mit Facebookfeed er fyldt med reaktioner. Vi er stadig så gennemsyret af den protestantiske kultur, at de fleste indlæg handler om skyld – bogkøbernes skyld: Havde vi dog bare husket at købe flere bøger i Arnold Busck-butikkerne. Kun et enkelt sted har jeg set et opslag, der husker at nævne årsagen til konkursen, nemlig et kæmpe underskud efter indførelsen af et nyt IT-system, ikke svigtende bogsalg.
Jeg købte også tre bind i Thames & Hudsons fine serie World of Art i Arnold Busck. Hvilket blot vidner om omfanget af udvalget i boghandlen. Var det mon sammen med Politikens Boghal Danmarks største og mest velassorterede bogtempel? Hvornår jeg ikke de tre bind husker jeg ikke, jeg har i dette tilfælde ikke gemt bonnen, men den nyeste af bøgerne er udgivet i 2001, så mellem 2001 og 2006, hvor vi flyttede til Aalborg. Her ændrede mine læse-og indkøbsvaner sig hurtigt mod det antikvariske, så Arnold Busck i Bispensgade i Aalborg fik aldrig samme tag i mig, som Købmagergadeafdelingen i København gjorde.
Jeg er selv en stor fortaler for, at vi kan støtte den del af bogbranchen, vi identificerer os bedst med, ved at shoppe løs: Uanset om det er online eller offline, så bak da endelig antikvariater og boghandlere op alt hvad du kan. Eller køb direkte fra de små forlag, som udgiver så mange fine og interessante titler i disse år. Med lad nu ikke skyld og dårlig samvittighed være vores drivkraft, men læselyst og nysgerrighed, eksplosive forsider og sprøde oversættelser, fængende titler og nypudsede diamanter.
Jeg har efter 15 år endnu ikke fået læst “Die Klavierspielerin”, trods Jelineks Nobelpris og selvom romanen skulle være en halvlummer sag, men jeg fortryder ikke de 109,90 kroner jeg brugte i Arnold Busck Købmagergade den 22. Februar 2005. Jelinek på tysk er nu en godt ting at have til gode, så hun bliver stående i reolen til det rigtige tidspunkt kommer.