ANMELDEREKSEMPLAR
Heldigvis ender Inger Christine Løwes roman, så man sidder med et smil om læberne. Det kan ellers godt gå begge veje undervejs i “Cherry”, om den 23-årige jyde i København, Clara, der læser lingvistik på KUA og bor sammen med Ellinora, der arbejder på kaffebar, og ofte ser sine veninder Karoline og Alberte (de er også samboende).
Især da hun til en fest møder og kysser på den arkitektstuderende (ligesom Alberte) Karen. Clara begiver sig ind i forholdet (er det et forhold?) med stor lyst (forelskelse?), men masser af forbehold. Hun vil hverken rådføre sig med eller udfritte sine veninder, som ellers kender Karen i forvejen. Er Karen en fri fugl der ikke kan fanges? Måske, men ikke mere end at Karen ikke vil afvises af Clara med en tid i vaskekælderen som påskud og at Clara vises frem for Karens mor.
Ny start
Det bliver Karen der genstarter Claras seksualitet, der ikke ligefrem blev nænsomt dyrket af hendes barndomskæreste, Hans, der er på vej til London og idiot. Faktisk har den ligget i dvale siden idioten.
Forholdet til veninderne kører op og ned. Hendes roommate Ellinora bringer en kat til hjemmet, og fortæller kort efter om sine planer om at flytte til Klitmøller og åbne en kaffebar i Thisted; højskoleveninden Karoline er sur og konstant politisk belærende, og Alberte advarer Clara om Karen. Samtidig er der også omsorg, sam- og nærvær.
Clara er sådan en, der ikke altid tager initiativet og som veninderne har tillid til. Som de akavede situationer hvor Karoline vil have Clara til at tjekke sine bryster for knuder, eller deltage i en råbesession på Amager med hundelufterne som vidner. Eller sende en friend request til Karen.
Og samtidig er der også den der bachelor, der skal skrives.
Tidens spørgsmål
Det er en roman der tydeligt er præget af tidens brændende spørgsmål om fx feminisme og økologi og klima og sociale medier. De tider hvor man kan tage et karbad (menstruationssmerter eller ej) eller gå i Tivoli uden at overveje energiforbruget i varmt vand og lys, er definitivt forbi. Teksten er fyldt med udtryk som friend requests, Fairphone, fair trade, queer-teori og heteronormativ seximperativ etc.
Og så er det en københavnerroman. Selv om personerne kommer alle mulige steder fra, er de nu i København for at studere (de fleste af dem), og scenerne udspiller sig i den københavnske scenografi: Tivoli, Holmen, Nordvest, Nørreport og forskellige indkøbssteder etc. I øvrigt bliver en cykeltur på H.C. Andersens Boulevard aldrig helt det samme efter denne roman, men det må du selv læse dig til årsagen til.
Konklusion
Men grundlæggende er romanen bare rigtig velskrevet, med nogle veltegnede personer man godt gider læse om med alle deres fejl og særheder og problemer og glæder og (u-) solidaritet. Og uanset hvorhen og hvordan Claras og Karens forhold udvikler sig, slutter romanen i en scene med et søsterligt fællesskabet i venindekredsen. Derfor lagde jeg smilende romanen fra mig, da den var slut. Jeg glæder mig allerede rigtig meget til den svære to’er fra Inger Christine Løwe.