Jeg inviterer ofte fruen på en lørdagsbiltur i Nordjylland, men denne gang skulle hun se et ekstraordinært sted. Så vi satte kursen mod Horsens. ?

Her ligger nemlig Danmarks angiveligt største genbrugsbutik, på Vejlevej 10.

Danmarks største genbrugsbutik.
Bogstavsamleren og fruen besøger Danmarks største genbrugsbutik.

Det ER en ret stor butik, ingen tvivl om det, og der er også en stor, rummelig og velorganiseret bogafdeling.

Bogstavsamleren og frue besøger bogafdelingen.
Bogstavsamleren og frue besøger bogafdelingen.

Jeg købte også en halv snes bøger, uden det dog var voldsomt epokegørende bogfund. Udvalget er nemlig især bogklubbøger og paperbacks, især romaner og noveller, mens faglitteratur, fremmedsprogede bøger og antikvariske bøger ikke var særlig bredt repræsenteret.

De er nu smarte i Horsens. Ved siden af Danmarks største genbrugsbutik, lå en anden omend lidt mindre genbrugsbutik.

Genbrugsland i Horsens
Genbrugsland i Horsens

Også her var der en ret stor, velorganiseret bogafdeling, endda med et noget bedre antikvarisk udvalg.

Boghulen i Genbrugsland, Horsens.
Boghulen i Genbrugsland, Horsens.

Begge steder er prisen for en almindelig bog 5-10 kroner, mens de antikvariske ligger noget højere.

Advarsel

Begge genbrugsbutikker har som nævnt pæne og velorganiserede bogafdelinger: Indbundne bøger, paperbacks, antikvariske bøger, børnebøger og faglitteratur er adskilt og opstillet nogenlunde alfabetisk.

Men du må ikke lade sig narre af den professionalisering mange af især de større genbrugsbutikker gennemgår i disse år: du kan ikke være sikker på at bøgerne er komplette, at alle bind er tilstede eller at det virkelig er en antikvarisk bog. For eksempel er det ikke usædvanligt at se, at genbrugsbutikkerne sniger udgåede biblioteksbøger ind imellem de antikvariske, eller at der mangler sider eller titelblade.

Og det er jo nok her forskellen på at købe i en genbrugsbustik og i et antikvariat virkelig viser sig: et antikvariat er garant for, at alle bind er der og alle siderne er der, og at bogens eventuelle skader er nøje beskrevet.

Jeg synes egentlig at det er fint, at genbrugsbutikker sælger serier hvor der mangler et eller flere bind, eller hvor eksemplaret er beskadiget, for det kan jo være man er igang med at sammenstykke sin samling eller at man gerne vil have et lidt dårligere eksemplar til en pris man har råd til.

Det skal bare varedeklareres ordentligt.