I romanen Den blå engel har Professor Raat i årevis været gymnasielærer i en tysk provinsby, og en temmelig autoritær en af slagsen, både verbalt og fysisk (vi er tilbage et godt stykke tid før 1. verdenskrig, i 1905).

De fleste af provinsbyens (mandlige) borgerskab har stået Raats psykiske terror og pinsler Den blå engeligennem, og ingen stiller spørgsmålstegn ved Raats pædagogiske metoder – eller mangel på samme. I generationer er professoren bag sin ryg blevet kaldt Unrat (som betyder snavs eller skarn på tysk).

En ny elev, konsul Lohmans søn, går dog imod professor Raat, lader sig ikke mærke med de straffe han får tildelt, og virker uimponeret af gymnasielæreren. Professor Unrat – undskyld: professor Raat – udspionerer Lohman og hans to venner, for at genvinde det psykologiske overtag.

Han finder ud af, at eleverne i hemmelighed for deres forældre besøger Den Blå Engel, en bar hvor den charmerende frøken Rosa Frölich optræder letpåklædt med sang – og måske servicerer hun endda kunderne i mere intime rammer.

Hurtigt udvikler udspioneringen af eleverne sig fatalt for den koleriske professoren til en hovedkuls forelskelse i den kunstneriske frøken, og herfra går det på alle måder ned ad bakke med professorens borgerlige tilværelse.

Beskrivelsen af professor Unrats forsøg på at opspore frøken Frölich blandt bekendte og i provinsbyens red light district uden at tabe sit borgerlige ansigt og sin værdighed, og det første møde med frøken Frölich i Den Blå Engel, er simpelthen hen skide skægt beskrevet af Heinrich Mann.

Manns ærinde har nok ikke kun været at underholde, hvilket ellers lykkedes 100 procent, men at sætte lys på det tyske borgerskabs dobbeltmoral og skinhellighed. Samtidig får han også lige givet litteraturhistorien en af dets bedste og mest skræmmende lærerportrætter.

Den blå engel er en tysk klassiker med over 100 år på bagen, men stadig dybt underholdende, lyslevende og læseværdig i dag.

 

Heinrich Mann: Professor Unrat. Rowohlt Taschenbuch Verlag, 2011 (1905).

 

Romanen blev i øvrigt filmatiseret i 1930 af Josef von Sternberg, med Marlene Dietrich og Emil Jannings i hovedrollerne, og filmen lige så fantastisk som bogen. Se en trailer for en ny-restaureret udgave af filmen her: