Kender I den kirgisiske forfatter Tjingiz Ajtmatov (1928 – 2008)? Jeg har lige læst hans novelle Dzjamilja fra 1958. Novellen foregår i 1943 mens Den anden Verdenskrig raser, i den centralasiatiske republik Kirgisien ikke langt fra Kina, og handlingen er hurtigt fortalt:
Den store dreng Said fortæller historien om, da han selv og svigerinden Dzjamilja sammen med den krigsinvalide Danijar bliver sat til at fragte korn med hestevogn fra landsbyens kollektivbrug til jernbanen. Der mangler brød ved fronten. Dzjamilja lever i et ulykkeligt ægteskab med Saids bror, Sadyk, som er soldat i krigen og som de en gang imellem får brev fra, mest rettet til familien end Dzjamilja.
Dzjamilja og Danijar forelsker sig naturligvis hovedkulds, og i et patriarkalsk nomadesamfund med flerkoneri og faste traditioner, er der ingen anden udvej på historien, end at de ender med at flygte sammen. Said bliver ikke vred på broderens vegne, tværtimod, den smukke kærlighed han overværer på tætteste hold, giver ham mod på et liv som kunstner.
Det er en smuk og smukt fortalt historie, som desuden giver et noget andet billede af en del af det sovjetiske samfund jeg i hvert fald ikke kender meget til. Under overfladen handler den også om sammenstødet mellem det gamle nomadesamfund og det nye kommunistiske industrisamfund. For mere om det og om Tjingiz Ajtmatov, se Mette Dalsgaards fremragende ”En optimistisk tragedie. Sovjetunionens litteratur 1917 – 1985”, side 337ff.
P.S. Det der med de russiske navne er altid noget rod, selv på dansk skifter stavemåden over årerne. Jeg læste novellen på tysk, og de staver russiske navne anderledes end vi. I teksten ovenfor har jeg via Mette Dalsgaard fundet den danske stavemåde på forfatteren og de to elskende. Hvordan Said og hans bror Sadyks navne staves på dansk ved jeg ikke. Nedenfor er forfatterens og den kvindelige hovedperson der har lagt navn til novellen, stavet på tysk stavemåde.
Tschingis Aitmatow: Dshamilja. Bibliotek Suhrkamp, 1979 (1958).