FedEx ville så gerne beholde min pakke lidt længere.

Han havde forsøgt at aflevere min pakke, chaufføren fra FedEx, men jeg var ikke hjemme. – Du kan bare lægge pakken ved fordøren, forsøgte jeg over telefonen, da han ringede mig op, men nej, det kunne han ikke bare sådan lige. – Kommer du igen i morgen, så er jeg hjemme. Det ville han forsøge, og nu havde han jo også mit nummer, sagde han. 

Så hørte jeg intet i en uge. 

Forinden var jeg ellers blevet bombarderet med mails om, hvornår min pakke var planlagt til at forlade Norge, og hvornår den ville blive leveret på min adresse. Jeg havde følt mig velorienteret. Men det gjorde jeg ikke længere.

Det kan være en dyr fornøjelse at interessere sig for bibliofili. Især hvis bøgerne er nye. Og fra Norge. De kan noget med bibliofile værker i Norge, hvor de gennemgår et emne grundigt i tekst og fotos, og pakker det hele ind i dejlige bogbind med flotte fotos på lækkert papir. 

I 2021 udkom Ernst Bjerkes flotte og vidende bog “Bibliotheca Werglandiana” om forfatteren Henrik Wergelands bøger, fyldt med al kendt viden om, hvad der havde med trykning og udgivelserne at gøre, og hvilke bibliofile der i det efterfølgende århundrede havde samlet Werglandiana, hvordan deres samlinger havde skiftet hænder, og hvordan meget af det var endt i Oslo Katedralskoles bibliotek. 

For nogle vil sådan en bog blot være en bog fyldt med affotograferede bogomslag og en masse tekst. For mig er bogomslagene lige så spændende, som at gå på en kunstudstilling. En æstetisk nydelse og en palette af viden om bogtrykkerkunst, trykkerihistorie, national historie, personalhistorie etc i datidens Norge. 

En måned tidligere var der sket det, at jeg opdagede, at der igen i Norge var udgivet en bibliofil bog, denne gang om forfatteren Henrik Ibsen: Martin Schøyens “Henrik Ibsen. Norske og danske trykte udgaver 1850-1906. Tekst- og bindvarianter.” Den første samlede fremstilling med fotos af 900 forskellige førsteudgaver og 800 senere udgaver af Ibsens bøger. Wauw, dén måtte jeg da have fat i, selvom det er lidt dyrt at importere sine egne bøger: 475 kr for bogen og 345 kr i transport.

Jeg skrev en mail. Dén mail blev FedEx rigtig glade for, mailede de mig tilbage. De havde sørme forsøgt at aflevere pakken, men nu jeg henvendte mig, kunne de da godt overveje at slippe pakken løs til mig på en af efter mit valg fire måder: 

1.Hæng en fuldmagt op på din dør og vi afleverer den på adressen.

2.Vær hjemme mellem 9 og 18.

3.Vi afleverer på din arbejdsplads.

4.Hent pakken hos FedEx. I Kastrup. På Amager.

Jeg valgte løsning et blandt de fire fleksible og kundevenlige løsninger, og de lovede at aflevere pakken næste dag. 

Men det gjorde FedEx bare ikke. 

Et døgn efter jeg havde valgt løsning et, meddelte FedEx mig, at de ville bringe pakken ud næste dag. Og de gjorde det sørme. Mens jeg ikke var hjemme. 

Kun ti dage senere end lovet. 

Vedlagt pakken var der vedlagt et brev fra FedEx. – Hvor hyggeligt, tænkte jeg. Men ak, det var en faktura. Jeg skulle betale 150 kr i told af pakken og 144 kr plus moms til FedEx i administrationsafgift. Så nu har bogen i alt kostet mig 1.150 kr. 

Så nu køber jeg ikke flere bøger i Norge. Amager halshug.

BREAKING! GUL BJÆLKE! BREAKING! GUL BJÆLKE! BREAKING!

Den norske Bibliofilklubben har udgivet en jubilæumsbog, hvor klubbens 33 medlemmer hver præsenterer to spændende bøger fra egen samling, fyldt med spændende tekst og smukke fotos! 

Suk…..