Henrik Saxgren er en af Danmarks mest kendte fotografer. Denne flotte bog er fyldt med flotte fotos på flot papir, men den mangler retning.
Fotografierne er tidsmæssigt lige fra da Saxgren var teenager til idag, fra Danmark og fra alle mulige eksotiske og ueksotiske dele af verden.
Saxgren giver selv grundene til udgivelsen i begyndelsen af bogen, og de er alt fra næ, hvor er det sjovt at scanne gamle fotos ind på computeren med moderne teknik, til en diskussion ‘om jeg/vi med denne tyngende protestantiske bagage overhovedet er i stand til at opleve, at noget er smukt, uden straks at føle skyld?’ mm.
Billederne er skønne, men bogen kunne godt have trængt til en mere åbenlys grund, måske endda en redaktør, der kunne have foretaget et eftersyn inden trykning?
Henrik Saxgren: Eftersyn. Gyldendal, 2003.
Søren
Forordet antyder, at Saxgren har tænkt over hvad der skulle binde bogen sammen. Jeg synes bare det mislykkes. Eller også forstår jeg det bare ikke?
Fotobøger er også en genre for sig, som jeg ikke er så trænet i at "læse", men jeg finder dem super spændende.
Dorte H
Det er nok ikke alle, der tænker så dybt over en fotobog, som du gør, og åbenbart slet ikke forfatteren.
Men det kan da godt undre mig, at forlæggeren heller ikke har rådet ham til at tænke tingene igennem og finde et mere overordnet perspektiv.
Dorte H
Det er nok ikke alle, der tænker så dybt over en fotobog, som du gør, og åbenbart slet ikke forfatteren.
Men det kan da godt undre mig, at forlæggeren heller ikke har rådet ham til at tænke tingene igennem og finde et mere overordnet perspektiv.