Skriv ikke noter i bøgerne!

Der finde argumenter for og imod at skrive noter i bøger. Jeg taler ikke om lærebøger, hvis levetid alligevel er kort, men om stort set alle andre bøger. Noter hjælper læseren med at forstå og analysere teksten og er noget man kan vende tilbage til. 

Et berømt eksempel blev opdaget i denne uge. Et kendt eksemplar af den første samlede udgave af Shakespeares skuespil udgivet i 1623, som tilhører et bibliotek i Philadelphia, er fyldt med håndskrevne noter. En engelsk forsker mener nu at have fundet ud af, at noterne er skrevet af den engelske digter John Milton (1608 – 1674). John Milton er nok mest kendt for digtet Det tabte paradis (Paradise Lost), men nu altså også for at være en af dem, der skrev noter i sine bøger. 

Burde Milton have tænkt på, dér i midten af det 17. Århundrede, at passe bedre på sin udgave af samlede Shakespeare, så vi i 2019 kunne bladre i et rent og pænt bind? Jeg synes ja. Som læsere bør vi altid have det lange lys tændt. Litteraturforskerne er nok vildt uenige med mig. De vil uden tvivl flokkes om bogen med Miltons noter til Shakespears skuespil som børn om et badebassin på en varm sommerdag. 

Forleden fandt jeg dog en bog med en skæg tilskrift (som det hedder på antikvarsprog, når læseren har tilføjet fx dedikation, gavehilsen eller andet på ledig plads, typisk på bogens forreste blanke sider eller på titelbladet, skrevet i hånden). 

Det drejer sig om bogen “Danskere” af Flemming Bergsøe udgivet af Thaning & Appel 1948. En hæftet førsteudgave, hvor Bergsøe cykler rundt i Danmark og tager kærligt pis på sine landsmænd med “…drøje sandheder og bidsk satire.”

Ikke så snart slår man bogen op, inden der viser sig en lang smøre skrevet i hånden med kuglepen. Jeg var allerede godt på vej i det røde felt. Men jeg blev også nysgerrig, så jeg læste hvad der stod.

Teksten er som følger:

Bogen “Danskere” har jeg købt idag 3/3-96 for 8 kroner i Bogshoppen. Det er den første bog jeg har købt der, egentlig gik jeg bare derind for at snuse lidt omkring men endte så med at købe bogen her. Bogen er sådan set ikke speciel, jeg valgte den p.g.a titlen, men det sjove er det billede jeg har fundet i bogen. Hvem er denne mand? Måske en tidligere ejer af bogen, næppe da billedet er fra 1870-80 erne. Dateringen er ikke så svær da hans tøj fortæller meget. Billedet skal ihvertfald blive i bogen. Århus 5. Marts 1996. Teddy Bisgaard

Det billede Teddy fandt i bogen, er der stadig og ser sådan her ud.

Teddy har ret: det er et fantastisk billede. Han ligner en mand der er mere vandt til at have arbejdstøj på. 

Der er nok ikke så meget andet at gøre, end at lægge fotoet tilbage i bogen og sørge for, at bogen fortsætter sin rejse ud i verden.

Tak for at skrive i bogen, Teddy.