Dette er den svenske bladudgiver og samfundsdebattør Kurdo Baksis erindringsbog om vennen Stieg Larsson. 5 år efter Larsson pludselige død, er Baksi endelig følelsesmæssigt klar til at tage fat på at skrive denne bog, og han begynder at researche på hvem Stieg Larsson var.
Stieg Larsson, 1954-2004
Larsson er født og opvokset i det nordlige Sverige i Norsjö nord for Umeå.
I de første år boede han hos morforældrene, mens hans forældre søgte lykken i Stockholm, og han fik en lillebror i 1957.
Han aftjente sin værnepligt, havde løse jobs og brugte pengene på at rejse rundt i Afrika. I 1972 søger han uden held optagelse på journalisthøjskolen, men han kommer alligevel på rette spor da han i 1979 ansættes på den svenske pendant til Ritzau, TT. Her er han ansat frem til 1999.
Ud over nyhedsgrafik, skrev Larsson også artikler mens han var på TT, dog ikke så mange. 25 styks har Baksi opsporet, skrevet mellem 1992-99. 8 artikler er anbefalinger af sommer- og julekrimier, resten handler om det, der var Larssons andet ekspertområde, nemlig nazisme og racisme i og uden for Sverige.
Larsson misbrugte sin stilling på TT: han skrev nyhedsartikler om sig selv som mordtruet, og 5 gange har han ”interviewet” sig selv, og Baksi har han også ”citeret” uden dennes vidende.
Stieg Larssons politiske engagement
Larssons morfar var blevet en glødende antinazist under krigen. Det sammen med morens arbejde i en fagforening, mener Baksi var startskuddet til Larssons politiske liv på venstrefløjen. Han var med mod Vietnam-krigen, partipolitisk aktiv og han researchede og skrev om og imod racisme og nazisme, arrangerede demonstrationer osv.
Fra 1982 var han korrespondent (i fritiden) for det engelske antiracistiske magasin Searchlight. I 1995 startede han sit eget antiracistiske magasin, Expo, som han fra 1999 var fuldtids redaktør af.
Expo havde aldrig en god økonomi, så fra 1998-2003 hjalp Baksis magasin Svartvitt Expo med at holde skindet på næsen.
Baksi nedlagde Svartvitt i 2003, mens Expo stadig udkommer.
Stieg Larsson, fagforfatteren
Larsson skrev en række fagbøger om nazisme og racisme. Kun en bog skrev han alene, resten skrev han sammen med andre. Han var ikke meget for at stå i forreste linje i offentligheden, det overlod han som regel til andre.
I 1991 udgav han sammen med Anna-Lena Lodenius: Extremhögern. Den har jeg, men desværre kun i kopi.
Bogen var opdelt i tre dele: første del er en gennemgang af højrenationale partier og bevægelser i Sverige; anden del handler om højrenationale partier og bevægelser i Europa land for land og i USA; tredje del handler om den politiske vold og øvrig kriminalitet udført af det yderste svenske højre.
Desuden var han medforfatter og/eller redaktør på bøger om Sverigesdemokraterne og æresmord.
Truslerne og volden
I 2000 udgav Larsson bogen Överleva deadline – handbok för hotade journalister. Ja, det lyder måske lidt underligt. Er svenske journalister et truet folkefærd? Svaret er ja. Både Larsson og mange andre journalister bliver ofte truet for deres research om højrefløjen eller for deres holdninger.
Kurdo Baksi fortæller hvordan der er blevet skudt igennem hans vindue, og hvordan han ofte flytter adresse, ind imellem bor på hotel osv, for at beskytte sig selv. Larsson brugte også at skifte rute til og fra arbejde, og at ankomme efter aftalt tid til møder osv. Alligevel blev han i perioder overvåget af nazister. Baksi mener, at Stieg Larsson var bedre til at passe på andre end sig selv.
Baggrunden for bogen var at svenske nazister i 90’erne stod bag en lang række trusler, overfald og mord, kulminerende (hvis man kan sige sådan) i rædselsåret 1999: nazistiske bankrøvere dræbte to politifolk i Malexander under en biljagt i maj; I juni blev journalisterne Peter og Katarina Karlsson og deres 8-årige søn udsat for et bilbombeattentat (som de overlevede), fordi de havde skrevet artikler om højrefløjen; fagforeningsmanden Björn Söderberg blev henrettet på sin egen bopæl i oktober, bl.a. fordi han nægtede at lytte til hvid-magt musik på sin arbejdsplads og fik fyret en nazistisk kollega.
Stieg Larsson, personen
Som person var Stieg Larsson egenrådig. Han kunne finde på at omskrive Expo medarbejderes tekster uden at sige det til dem. Han var ekstremt flittig og sov kun få timer.
Han arbejdede om dagen på TT, om aftenen på Expo; han arrangerede demonstrationer, skrev løbesedler og opråb mm; han var kæreste med Eva; han hjalp andre med deres tekster til romaner eller artikler; han researchede, skrev fagbøger og sine kriminalromaner.
Han røg meget og levede ikke så sundt. Sandsynligvis døde han af overanstrengelse. Han sank om på gulvet om aftenen den 9.november (krystalnatten, pudsigt nok) netop ankommet til Expos redaktionslokaler og blev kørt på hospitalet, hvor han døde.
Kurdo Baksi kommer også med en del insider viden om Stieg Larssons kriminalforfatterskab, men det må I vente med at høre om til i morgen.
Stay tuned!
Kurdo Baksi: Min ven Stieg Larsson. Modtryk, 2010. Oversat af Kamilla Jørgensen.
Søren
"Hvis hun selv kunne det der, kunne hun jo bare skrive videre."
Tihi, du har jo fuldkommen ret. Lad os se hvad Eva kommer op med, og i mellemtiden gå ud fra, at Stieg Larsson bærer ansvaret for de bøger der bærer hans navn.
Jeg er i øvrigt også enig med dig om Larssons evner som forfatter: det er ikke nobelpris litteratur, snarer skal man se hans bøgers succes som et udtryk for hans evne til at skrue en god historie sammen og til tematisk at ramme et publikum.
Søren
"Hvis hun selv kunne det der, kunne hun jo bare skrive videre."
Tihi, du har jo fuldkommen ret. Lad os se hvad Eva kommer op med, og i mellemtiden gå ud fra, at Stieg Larsson bærer ansvaret for de bøger der bærer hans navn.
Jeg er i øvrigt også enig med dig om Larssons evner som forfatter: det er ikke nobelpris litteratur, snarer skal man se hans bøgers succes som et udtryk for hans evne til at skrue en god historie sammen og til tematisk at ramme et publikum.
Dorte H
Ja, det er det man forsøger at antyde. Og som sagt var hun ikke meget for selv at sige noget klart om sin rolle, fordi hun selv havde en bog på vej.
Men tanken om, at Eva skulle have lagt en større arbejdsindsats i trilogien og så samtidig have ladet Stiegs familie rende med rettighederne, er godt nok langt ude. Hvis hun selv kunne det der, kunne hun jo bare skrive videre.
Dorte H
Ja, det er det man forsøger at antyde. Og som sagt var hun ikke meget for selv at sige noget klart om sin rolle, fordi hun selv havde en bog på vej.
Men tanken om, at Eva skulle have lagt en større arbejdsindsats i trilogien og så samtidig have ladet Stiegs familie rende med rettighederne, er godt nok langt ude. Hvis hun selv kunne det der, kunne hun jo bare skrive videre.
Søren
Hvad går spekulationerne på? At han ikke selv skrev bøgerne?
Stort alle fagbøgerne blev jo skrevet sammen med andre, og det var medforfatterne der var ansigtet ud ad til, så hvorfor skulle det have ændret sig? Hvis han skrev dem sammen med Eva, ville han så ikke putte hendes navn på også?
Har Eva i øvrigt udgivet sin bog om Stieg?
Søren
Hvad går spekulationerne på? At han ikke selv skrev bøgerne?
Stort alle fagbøgerne blev jo skrevet sammen med andre, og det var medforfatterne der var ansigtet ud ad til, så hvorfor skulle det have ændret sig? Hvis han skrev dem sammen med Eva, ville han så ikke putte hendes navn på også?
Har Eva i øvrigt udgivet sin bog om Stieg?
Dorte H
Jeg har lige checket det, og faktisk var det en kollega ved navn Anders Hellberg, "who said that at the time when he worked with him, Stieg Larsson could not write a single coherent sentence." Nu synes jeg jo heller ikke, Stieg Larsson skrev Nobelpris-litteratur, men det er lidt latterligt med al den spekulation bagefter. Og på det tidspunkt, hvor Hellberg var ude med riven, var det tydeligt, at Eva ikke ville sige noget definitivt – fordi hun var ved at skrive sin egen bog om Stieg.
Dorte H
Jeg har lige checket det, og faktisk var det en kollega ved navn Anders Hellberg, "who said that at the time when he worked with him, Stieg Larsson could not write a single coherent sentence." Nu synes jeg jo heller ikke, Stieg Larsson skrev Nobelpris-litteratur, men det er lidt latterligt med al den spekulation bagefter. Og på det tidspunkt, hvor Hellberg var ude med riven, var det tydeligt, at Eva ikke ville sige noget definitivt – fordi hun var ved at skrive sin egen bog om Stieg.
Søren
Der er jo ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem hvad Baksi syntes og hvad Larsson gjorde 🙂
Af bogen fremgår det ikke at han skal have sagt sådan. Her siger Baksi, at Larsson tavshed om sit krimi-projekt, gjorde at han "tvivlede lidt på, hvilken kvalitet de mon havde. Jeg undervurderede ham." (side 125)
Han siger desuden: "Han [Larsson] skildrede på mesterlig vis i sine romaner det, han selv var ekspert i. Jeg tror frem for alt, at hans evne til at skildre kvindevolden og dens drivkræfter gør hans bøger unikke." (side 126)
I det sidste citat kan man godt læse et vist forbehold ind.
Dorte H
"han hjalp andre med deres tekster til romaner eller artikler; han researchede, skrev fagbøger og sine kriminalromaner"
– øh, så var det altså ikke Baksi, der påstod Stieg Larsson nærmest ikke kunne skrive?
Dorte H
"han hjalp andre med deres tekster til romaner eller artikler; han researchede, skrev fagbøger og sine kriminalromaner"
– øh, så var det altså ikke Baksi, der påstod Stieg Larsson nærmest ikke kunne skrive?