Findes der mon andre højtider med sin egen genre i samme omfang som julen? Næppe. Jeg har fundet tre juleeventyr frem, som jeg vil anbefale dig at læse. Det er tre juleeventyr, som alle tre er lidt utraditionelle, og måske endda ukendte i dag? Men lad os ikke foregribe tingene, men hellere komme i gang.

Første tip til et juleeventyr er af Vilhelm Bergsøe.

Den sælsomme gæst (Et juleeventyr)

Rasmus Ringer er en kraftig, skægget mand, susende af al kraft ad den tilfrosne å på et par hjemmegjorte skøjter. Det er er juleaften og julen skal ringes ind af kirkeklokken, og han er sent på den efter et besøg ved sin mors dødsleje.

Men pludselig opdager han, at han ikke er den eneste, der løber på skøjter i mørket på åen den tidlige juleaften: en vældig uformelig skikkelse iført kappe og hætte, et halvskjult ansigt med tomme øjenhuler og en rusten, men skarp le over skulderen! Så ved vi nok hvem, der har indhentet Rasmus Ringer den 24. December.

Men hvem skal nu ringe julen ind med Randbøl Kirkes store kirkeklokke? Den eneste anden i sognet, udover Rasmus Ringer, med tilstrækkelig styrke i armene til at ringe med kirkeklokken, er smeden, men han er socialist og vil hellere “tage livtag med døden” end at ringe med kirkeklokken.

Og det er da slet ikke utænkeligt, at den brovtende socialistiske smed får sit ønske opfyldt, persongalleriet taget i betragtning, i denne skrækindjagende gotiske gyser af et “jule-æventyr”. Men lad os ikke foregribe hele eventyret, resten må du selv læse. Hvis du tør!

Vilhelm Bergsøes (1835-1911)  juleeventyr udkom første gang i 1893 og må have været ret læst engang. I hvert fald er mit eksemplar af Bergsøes Julefortællinger fra 1929 trykt i 15.000 eksemplarer. Skynd dig på biblioteket eller til din antikvar!

Julen på Brorstrup

Godset Brorstrup med udsigt til Limfjorden, står på den anden ende. De to sønner Torsten og Keld er hjemme fra studierne i København, og mens yngstedatteren Karen-Vibs charmer sig fra alle pligter, må ældstedatteren Dorete hænge i med arbejdet, mens hun drømmer om julegæsten, Løjtnant Arne von Hermelin, hendes indtagende, men formueløse, svenske fætter.

Formueløs er den vrisne gammeljomfru, tante Mine, langt fra, men hun er gudmor til Karen-Vibs, så det bliver nok hende, hun hjælper med en medgift. Under alle omstændigheder er det uklart, om Arne har samme drømme, som Dorete.

Det ville ligne Astrid Ehrencron-Kidde (1871-1960) dårligt at køre den hjem i ren Morten Korch-romance, så hun krydrer den idylliske julestemning med et typisk Astrid Ehrencron-Kidde-element: en række skæbnefortællinger, julegæsterne fortæller til hinanden på skift. Det handler naturligvis om livsdefinerende øjeblikke, og det involverer lige så naturligt uhygge, ulve og store svenske skove.

Jeg vil ikke fortælle mere om de spændende, indlagte fortællinger, og slet ikke om, hvordan det går med Doretes drømme.

Mit eksemplar af Julen på Brorstrup er fra 1928.

Karens jul

Den norske forfatter Amalie Skram (1846-1905) udgav sin julenovelle, Karens jul, i 1885, og om den bringer læseren i festlig julestemning, er nok tvivlsomt. Det var trods alt i de dage, hvor den rå virkelighed skulle beskrives af naturalisterne.

Scenen er en faldefærdig rønne på dampskibskajen i Kristiania (Idag: Oslo) en vinternat i december tæt på jul. Det sner, men ikke på den idylliske måde:

“Den smelted, mens den faldt, og gjorde den klæbrige mølje på kajens brostene alt vådere og federe.”

Og det samme med de potentiel hyggelige gaslamper:

“I den mørkegrå, disige luft, fik gasflammerne i lygterne en skidden, brandgul glans, mens skibslanternerne lyste med et grumset-rødt skin.”

En politimand patruljerer til fods på kajen, og hører barnegråd fra det faldefærdige hus. Indenfor finder han den forhutlede og fattige Karen med sit endnu digende barn, som har kostet hende sit arbejde som tjenestepige. Karens far er død, barnets far er væk, Karens stedmor vil ikke hjælpe hende, og fattigvæsenet er Karen for stolt til at bede om hjælp.


Anholder betjenten Karen for løsgængeri? Lader han hende og barnet være i det uopvarmede hus? Tager han hende med hjem? Læs selv Amalie Skrams julenovelle, og se om det bliver jul på havnen i Oslo.

Mit eksemplar er fra Udvalgte fortællinger, 1909, men Karens jul kan også findes i Amalie Skram: Samlede værker. Mindeudgave, 1911, bind 1.

Del med mig

Har du en favorit julehistorie? Så del gerne i kommentarfeltet, så bliver jeg glad.