*A N M E L D E R E K S E M P L A R*

International fotomodel eller islandsk fårehyrde? Heida Asgeirsdottir var ikke i tvivl, så hun tog hjem fra New York og overtog driften af forældrenes gård Ljótarstadir i de øde islandske fjelde.

Alene står hun for driften af gården og den store fåreflok, kun med hjælp af sin uundværlige ATV, den gamle grå Massey Ferguson uden bremser og schæferen Fifill. Dog får hun jævnligt hjælp af familie, naboer og venner til lidt større projekter som at bygge fårehuse eller lægge tag.

Der har været fårehold og landbrug på stedet siden 1200-tallet, så det er en lang tradition Heida fører videre akkompagneret af det viltre islandske vejr, jordskælv og vulkanudbrud. ATV’en er en modernisering og det er graviditetsscanningerne Heida udfører på sine egne og andre fårebønders får sammen med en veninde også.

Og da et energiselskab truer naturen går Heida naturligvis ind i politik lokalt og nationalt.

Bogen er fortalt af Heida, men skrevet af den ellers skønlitterære forfatter Steinunn Sigurdadottir, ind imellem i noget der nærmer sig telegramstil. Det er bestemt ikke altid en lige stor læseoplevelse:

Da jeg var barn, var jeg ret følsom og elendig. Jeg var desuden alt for mager. Der var også noget i vejen med min ene arm … med det, der bliver kaldt bådbenet. Det kan forekomme hos børn. Jeg fik indsprøjtninger, og jeg fik en skinne på. Det var et problem, hvis jeg kom til at støde armen. Det plagede mig i mange år.

Bogen er i øvrigt inddelt efter årstiderne (logisk nok), og teksten suppleres ofte med Heidas egne små aktuelle kommentarer formet som haiku-agtige ballader og ofte ret morsomme på den underfundige måde.

Men i det hele taget vil jeg varmt anbefale bogen som et meget tidstypisk dokument, hvor tradition og fornyelse personificeres i Heida og hendes bevidste fravalg af storbyglamour og tilvalg af det hårde liv som fårebonde i den barske natur. Og skulle der være en to’er på vej eller en tv-serie, så ville jeg være hooked.

Steinunn Sigurdadóttir: Heida. Bonden i fjeldenes dal. Klim 2020. Oversat af Mette Fanø