Fuglene

Tarjei Vesaas: Fuglene. Steen Hasselbalchs Forlag, 1968 (1957). Oversat af Torben Brostrøm

Det var en god varm juniaften, og bygningens gamle træværk lugtede dovent efter dagens sol.

Jeg har histen og pisten – uden at jeg kan huske præcis hvor – hørt Tarjei Vesaas navn nævnt – uden dog at være klar over hvordan navnet præcis udtales – som en forfatter man bør nævne – uden at huske præcis hvorfor.

Mon Vesaas får en renaissance? Han er min #fredagsbog #tarjeivesaas

A post shared by Linse Daugaard (@bogstavsamleren) on


Fuglene foregår i Norge ude på landet nær skoven i en, bortset fra bilerne på hovedveje, næsten umekaniseret fortid (romanen er udgivet i 1957). Tossen Mattis bor sammen med sin søster Hege, der strikker og strikker for at skaffe dem penge og mad. 

Jævnligt sender Hege Mattis ud for at dageleje for de lokale bønder, men Mattis har svært ved at samle sig om at hakke roer, og helt galt bliver det, hvis det lyner og tordner; så må han løbe hjem til Hege.

Mattis begynder som færgemand hvor der ingen rejsende er, men det gør ham godt at være til nytte. Hans første og eneste passager er skovhuggeren Jørgen, som får husly hos dem og snart får et godt øje til Hege. Interessen er gengældt.

Fuglene er en stærk roman om en landsbytosse, der har dårlig samvittighed over ikke at være til nytte, og som lever i konstant frygt for at blive forladt af sin søster. Vesaas er fantastisk til at føre os ind i Mattis’ tilbagestående tankeverden, og de to søskendes famlen efter at forstå hinandens håb og frygt. 

Det lykkedes dem langt fra og det ender naturligvis helt galt. Det er en meget sørgmodig og ulykkelig, men også utrolig smuk roman. Den handler om generøsitet, og om at lytte til og prøve at forstå den, der slet ikke er som en selv. 

Prinsessen på Glasbjerget

Prinsessen på Glasbjerget

I Prinsessen på Glasbjerget har Sigurd Hoel samlet otte fortællinger om det fattige landboliv i de norske fjelde. Gennemgående figur er Anders, i starten fem år gammel, og sidst 14 år. Fortællingerne spreder sig over børnepsykologiske skildringer til skildringer af samfundsoutsidere og reaktionen på dem. 

I samlingens første fortælling, Husker du mig?, er Anders jaloux på sine søskende, der får langt større opmærksomhed fra far og mor. Årsagen er, at de er svageligere eller syge, bror Harald dør endda. For at få opmærksomhed, gør Anders sig vintervåd og bliver syg, hvilket næsten tager livet af ham, men han vinder morens fulde opmærksomhed. Lige indtil han bliver rask, og det bliver søster Kari tur til at blive syg og vinde morens fulde opmærksomhed.

Elske hverandre handler om tilflytterne Jon og Inga. Jon kan reparere ure og anden mekanik, Inga kan sy, og deres priser er fair, så de gør nytte, selv om de tager brødet ud af munden på de, der plejede at sy og reparere. Jon og Inga er livsglade, de spiller op til dans, og ungdommen holder til hos dem. Jon og Inga elsker hinanden og viser det endda ved at kysse hinanden og bade nøgne offentligt. Kirkens to omrejsende præster mister magt, traditionerne smuldrer, outsiderne må sættes på plads. Det ender naturligvis skidt for Jon og Inga, men ordenen er genoprettet.

Sigurd Hoel (1890-1960) er ellers kendt for sine moderne mellemkrigsromaner om den frigjorte, erotiske ungdom og hans efterkrigsroman om besættelsen, Møde ved milepælen. I Prinsessen på Glasbjerget fra 1935 har han søgt tilbage til den før-industrielle landbo-tid, i fortælletraditionen fra Tolstoj og Panait Istrati. 

Dette tidsmæssige tilbagetog, er lidt overraskende for mig. Sigurd Hoel er afgjort en blændende fortæller, men det er som om, han betræder allerede gennemregistreret land.

Sigurd Hoel: Prinsessen på Glasbjerget. Carit Andersens Forlag, uden år. Oversat af Johannes Wulff.

Anker Jørgensen fortæller om sin yndlingslæsning

I en folder fra biblioteket fra 1990, anbefaler tidligere statsminister Anker Jørgensen bøger, dog med et lille forbehold:

I virkeligheden er det umuligt at fortælle andre mennesker hvad man skal læse. Hvis man anbefaler en bog, er det muligt, at den, der får det gode råd, bliver skuffet. Den enkelte skal selv gøre sine erfaringer.

Alligevel, her kommer Ankers yndlingslæsning:

Arthur Koestler: Yogien og kommissæren. 

Villy Sørensen: Dagbog fra 1949-53 (også kaldet “Tilløb).

Oscar Lafontaine: En anden slags fremskridt.

Günter Grass: Af en snegls dagbog.

Hans-Jørgen Nielsen: Billeder fra en verden i bevægelse.

John Nehm: Ståsted søges.

John Nehm: Man går ind ad en port.

Ivar Lo-Johansson: Till en författere.

Ivar Lo-Johansson: Kungsgatan.

Ivar Lo-Johansson: Parnas.

Ivar Lo-Johansson: Pubertet.

Erik Drammen: Fremtiden i vores hænder.

Peter P. Rohde: Midt i en isme-tid.

Per Stig Møller: På sporet af det forsvundne menneske.

Siegfried Lenz: Tysktime.

Siegfried Lenz: Et forbillede søges.

Ole Hyltoft: De befriede.

Ole Hyltoft: De besejrede.

Ole Hyltoft: Revolutionens fortrop.

Thorkild Hansen: Slavernes øer.

Kirsten Thorup: Himmel og helvede. (Ingrids anbefaling)

Paul La Cour: Fragmenter af en dagbog.

Knud Thomsen: En dreng på Christianshavn.

Hartvig Frisch: Europas kulturhistorie.

Alf Ahlberg: Filosofiens historie.

Svend Erik Stybe: Idéhistorie.

Lech Walesa: Håbets vej.

Søren Sørensen: Kekkonen.

Erik Knudsen: Til en ukendt gud.

Vita Andersen: Tryghedsnarkomaner.

Laen Nielsen: Besøgsdigte.

Erik Stinus: Duften af brød i mit hus.

Carl Scharnberg: Diverse digtsamlinger.

Jesper Jensen: Den praktiske socialisme og andre sange.

Poul Henningsen: Kulturkritik.

Henning Friis: Den uvisse fremtid.

Christian Ellings yndlingslæsning

Hvem kender mon i dag Christian Elling? Jeg kendte ham ikke, før jeg stødte på ham i serien Min yndlingslæsning, hvor han fortæller om sine favoritbøger.

Christian Elling var en dansk kunsthistoriker, 1901-1974. Han udmærkede sig desuden ved at være søn af en boghandler i Kalundborg.

Her er Christian Ellings yndlingslæsning: 

René de Chateaubriand: Slottet i Combourg.

Anthelme Brillat-Savarin: Røræg i kraftsky.

Adam Oehlenschläger: Barndommens Frederiksberg.

Adam Oehlenschläger: Eventyret i den fremmede stad.

Adam Oehlenschläger: Vandringer til Passy.

Henry Beyle (Stendhal): Slaget ved Waterloo.

Théophile Gautier: Valg af elskerinde.

Emil Aarestrup: Erotiske situationer.

H.C. Andersen: Blomsterfesten i Genzano.

Heinrich Heine: Turen til Hagen.

Ludvig Mynster: Oehlenschlägers L’hombre.

Charles Dickens: To redaktører.

Iván Turgénev: To godsejere.

Charles Baudelaire: Opfordring til rejse.

Charles Baudelaire: Den dårlige glarmester.

Charles Baudelaire: Tåger og byger.

Meïr Goldschmidt: En dampskibstur.

Vilhelm Bergsøe: Gamle Holbech.

Alphonse Daudet: Fader Gauchers elixir.

Holger Drachmann: Venezianske sange.

Anatole France: Alkymistens visdom.

Selma Lagerlöf: Kirkegården.

Johannes Jørgensen: Omkring “Tårnet”.

Johannes Jørgensen: Stranden.

Johannes Jørgensen: Ahasverus.

Johannes Jørgensen: Høstaften.

J. J. Brousson: Anatole France giver audiens.

Gertrud Rung: Georg Brandes tager afsked.

Henri Nathansen: Sabbat i Badstuestræde.

Colette: Børn ved stranden.

Astrid Ehrencron-Kidde: Præstegården ved Vättern.

Hans Hartvig Seedorff: Den lyse nat.

Hans Hartvig Seedorff: Rapunzel.

Tom Kristensen: Forfald.

Tom Kristensen: Opfordring.

Joseph Roth: Kejseren i natskjorte.

Karen Blixen: Dansen på “Friheden”.

Jacob Paludan: Strøtanker.

Paul V. Rubow: Hjalmar Söderberg.
Christian Elling: Min yndlingslæsning. Stig Vendelkærs Forlag, 1964. Omslagsportræt efter skulptur af  Gertrud Sadolin.

Ole Storms yndlingslæsning

Ole Storm var en modvillig deltager i Stig Vendelkærs Forlags bogserie Min yndlingslæsning.

Denne bog er ikke en antologi, men en collage, og hvis man vil vide forskellen, så ligger den alene i at collager for tiden nyder større agtelse end antologier og regnes blandt kunstværkerne, mens en antologi er en blomsterkost, og det har aldrig været meningen fra min side, uanset hvad forlæggeren Stig Vendelkær i sin uransagelige visdom har drømt om.

Som blomsterkost lider bogen af den pinlige mangel på virkelig god smag, der røber sig i tilstedeværelsen af både tidsler og brændenælder, og desuden har jeg ikke bestræbt mig på at servere essensen af min endnu højst uafklarede livsfilosofi på en sølvbakke, ej heller i ramme alvor bestræbt mig på at samle alle de topstykker, som jeg nu og i overmorgen tør kalde min yndlingslæsning.
På den anden side er det ikke netop ting jeg foragter.

Så, altså. Her kommer Ole Storms – eh – yndlingslæsning: 

 

Francis Bacon: Om studier.

Francis Bacon: Om højt embede.

Samuel Johnson: Om menneskelig lykke.

Jens Baggesen: Baron Tinnewalds have.

Jens Baggesen: Billedgalleriet.

Heinrich Heine: Delacroix.

Goethe: Samtale med Napoleon.

Adam Oehlenschläger: Hos fru de Stäel.

H. C. Andersen: Gartneren og herskabet.

J. M. Thiele: Tre samtidige.

Charles Lama: Aviser for femogtredive år siden.

Mark Twain: Fennimore Coopers litterære forsyndelser.

Logan Pearsall Smith: Walt Whitman.

Max Beerbohm: Hethway taler.

Herman Wildenwey: Optagelse i kredsen.

Sylvia Beach: Subskribenten, der udeblev.

Alexander Woolcott: Vores Mrs. Parker.

Kai Friis Møller: Mellem bladfolk.

Aksel Sandemose: Stilhed i en port.

Karen Blixen: At skrive en bog.

J. M. Thiele: En ganske ualmindelig skjønhed.

H. C. Andersen: Fru Meisling.

Pär Lagerkvist: Møllerkonen.

Olof Lagercrantz: Erotik i litteraturen.

D. H. Lawrence: Om at elske til musikledsagelse.

Rudolph Friedmann: Struwwelpeter.

Soya: Duen.

 

Ole Storm: Min yndlingslæsning. Stig Vendelkærs Forlag, 1964. Forsideportræt af Hans Bendix.

 

Sjove hashtags på Instagram

Der findes et væld af sjove og finurlige hashtags på Instagram for bogsamlere og -læsere. De er tit knyttet op på en dag og et bogstavrim og ofte på engelsk, fx #marblemonday. Her kommer nogle eksempler.

 

Mange bøger har marmormønstre på omslaget eller på papiret, så mandag er #marblemonday

It’s time for #marblemonday with the 1946 edition of Lykke-Per by Henrik Pontoppidan.

A post shared by Linse Daugaard (@bogstavsamleren) on

 

Tirsdag kan du tage et billede af smukke titelsider i sine bøger under hashtagget #titlepagetuesday

 

Om tirsdagen kan du også vise dine allermindste bøger frem under hashtagget #tinybooktuesday

 

Så er det blevet onsdag og er dine bøger udsmykket med træsnit, så tag det med #woodcutwednesday

 

En del antikvariske bøger blev indbundet af forlagene, og har du nogle af dem i samlingen, kan du hver torsdag tagge dem med #publishersbindingthursday eller – hvis de er grønne – endda med #greenpublishersbindingthursday

 

Fredag er der flere muligheder.  Du kan tage fotos af enderne eller siderne af dine bøger, måske lagt i små stakke, under #foreedgefriday……

…eller du kan lave sjov med virkelige kroppe og ansigter på bogforsider #bookfacefriday

#bookfacefriday #bøger #bookstagram #bookstagrammer #virgíniawoolf #quentinbell #biography

A post shared by Linda Larsen (@teotossen) on

 

Søndag er der også flere muligheder. En – har jeg indtryk af – yndet disciplin er at fotografere sine egne ben sammen med en bog og en kop te, så hvorfor ikke tagge billedet med #socksunday?

 

En anden mulighed søndag, er at tage fotos af indersiden af sine bøger, der ofte er dekoreret med mønstre eller anden udsmykning. Her bruger du #endoftheweekendpapers hashtagget

 

Men hov! Hvad med lørdag?? Ja, der bliver jeg dig svar skyldig. Har du fundet et godt lørdags-bog-hashtag, så sig endelig til. 🙂

Soyas yndlingslæsning

Forfatteren Soya slog sig i tøjret, da en forlægger bad ham samle sin yndlingslæsning i en antologi over verdens bedste historier.

Skønt jeg havde appetit på opgaven måtte jeg afslå. Hvordan skulle jeg lille mand kunne afgøre hvilke historier der er de bedste af alle?

I stedet for blev det en antologi over historier han beundrede ud fra devisen: “Den dèr den ville jeg godt ha’ skrevet.”
Her kommer de så: 20 Soya beundrer – og en til (Bemærk titlen. Soya har valgt en historie af sig selv – forlæggeren insisterede!)

Æsop: Ulven og lammet 

Jesus: Kongesønnens bryllup

Nordisk satiriker: Ægirsgade gæstebud

Navnløs dansk digter: Havbor og Signe

Giovanni Boccaccio: Trekanten

H. C. Andersen: Nattergalen

Sophus Schandorph: En behagelig juleaften

Alphonse Daudet: Den sidste time

Robert Louis Stevenson: Flaskedjævlen

Guy de Maupassant: Frk. Cocotte

Knud Hjortø: Kvindens veje

Hjalmar Söderberg: Pelsen

Kressmann Taylor: Adressaten ubekendt

Soya: Søndag morgen

Lorenzo Villalonga: En halv time for sent

H. C. Branner: Surdejen

Victor Borg: Falsk sortie

Sigurd Wåle: Sandheden

Hans Lyngby Jepsen: Mig og så Betty

Benny Andersen: Varmedunken

Knud Holst: Hed august

 

Soya: Min yndlingslæsning. Tyve jeg beundrer – og én til. Stig Vendelkærs Forlag, 1964. Forsideportræt af Hans Bendix.

Bøger om Ungeren

I dag er det 10 år siden Ungeren blev ryddet af politiet, efter at Københavns Kommune kronede en uendelig række fejlbeslutninger gennem årene med beslutningen om, at det var bedre, at huset blev solgt til en formørket kristen sekt.
 
Det findes der tv om, men der findes også litteratur om Ungeren, både livet i, historien og omkring rydningen.  
 

Fryd Frydendahl og @kajsa.gullberg 's fotobog med portrætter af aktivister fra Ungeren er helt fantastisk. Ikke kun fordi jeg kender og husker mange af de portrætterede, men fordi billederne er fede og viser husets mangfoldighed. Der er en god stemning i bogen, selv om den er udgivet i 2007 EFTER Ungerens nedrivning. For de af os der kom i huset, er der ud over portrætterne et par steder, der får det til at gibbe i os (det gjorde det i hvert fald for mig): den lange og imponerende – men inklomplette – liste over bands, der gav koncert i huset, og så det stemningsfulde koncertfoto (af Hans Jørgensen?) med en propfyldt sal, balkonen tæt besat af folk med benene ud over rækværket og bandet badet i lys på scenen.

A post shared by Linse Daugaard (@bogstavsamleren) on


 

I 1982 overdrages Folkets Hus på Jagtvej 69 på Nørrebro til BZerne, og Ungdomshuset – eller Ungeren – blev til. Her bliver der spillet små og store koncerter, vist film, lavet folkekøkken, udført cirkusforestillinger, der er øvelokaler og medieværksted og meget andet. En mindre brand i 1996 giver Københavns Borgerrepræsentation en undskyldning for at overveje om udlejningen til BZerne nu også var sådan en god ide, og for at gnide salt i såret, sælger den huset til en formørket kristen sekt. Bogen “69” fra 2008, er udgivet af Bastard, et produktionsselskab, med støtte fra Fredsfonden, redigeret af Helle Hansen, og den fortæller hele husets historie fra 1897 til 2007 med både journalistiske afsnit og aktivisternes egen beretning, billeder og tegninger mm. #bz #Ungdomshuset #ungeren #69 #bogsnak #jagtvej69

A post shared by Linse Daugaard (@bogstavsamleren) on


 
 


 
Der findes også en udførlig litteraturliste over Ungeren inklusiv BZ-bevægelsen.

Karl Gjellerup og Nobelprisen i litteratur

En gang imellem kommer jeg i tanker om, at Henrik Pontoppidan ikke fik Nobelprisen i litteratur alene. De var to der fik prisen i 1917. Den anden var også en dansk forfatter, Karl Gjellerup.

Og så kommer jeg til at tænke på, hvorfor vi her 100 år efter kun læser Pontoppidan og ikke Gjellerup?

Forleden fandt jeg en af Gjellerups romaner. Efter at have læst bagsideteksten spekulerer jeg ikke længere over, hvorfor ikke læser Gjellerup mere. Den lyder jo dødkedelig.

“Romulus” er en stilfærdig roman, men den er aldrig stillestående. Den er nænsom og forstående overfor både dyr og mennesker og stemmer læseren smukt og forsonligt ved sin klogskab og rankhed.

Dén gider jeg altså ikke læse. I’m so sorry, Kallebasse.

Nu er jeg mere nysgerrig på, hvordan pokker Nobelkomiteen kunne komme i tanke om, at tildele Gjellerup prisen?

Antikvariater på Instagram

Findes der antikvariater på Instagram, der er værd at følge? Ja det gør der. Ikke overvældende mange danske, men dog nogle.

Bøger er jo ikke blot noget man kan læse i og tale med hinanden om, de kan skam også vises frem i sin helhed eller i detaljer. Og ofte er antikvariater i sig selv fantastisk fotogene, med deres uendelige bjerge af gamle bøger, og her er Instagram et godt medie.

Det synes som om at flere og flere antikvariater på verdensplan får øjnene op for hvad instagram kan, men det kan naturligvis være fordi jeg raver rundt i min egen filterboble, hvem ved?

Her kommer mine favoritter, naturligvis beskrevet med mindst tre hashtags. Kender du andre antikvariater, der gør det godt på Instagram, så tip mig meget gerne!

Kirkegaards Antikvariat hører hjemme på #islandsbrygge. Litteratur, kunst, #photobook, design og meget andet fra især det 20. århundrede. Masser af god smag fra hele verden #vintage & #new. Kan ikke få nok af deres #bookcovers.

Mørks Antikvariat på Randersvej i Aarhus. Forholdsvis ny på Instagram. Der bliver slået op med et glimt i øjet, masser af #marblemonday, #retrobøger og #bogsalg.

Storrs Antikvariat emmer af #nørrebro. Kunst, psykologi, sci-fi, #paperbacks, politik, poesi etc, mest fra det 20. århundrede så vidt jeg kan se, blandet med receptioner og #oplæsning. Ville ønske det lå rundt om mit hjørne.

Så er det torsdag og vi har åbent kl. 13-18! #storrsantikvariat #boghandel #bøger #litteratur #læsning #lyrik #nørrebro

A post shared by Storrs Antikvariat (@storrsantikvariat) on

Pilegaards Antikvariat i #mitAalborg er med på Instagram-bølgen. Et klassisk antikvariat masser af #antikvariskebøger på bugnende hylder og mandshøje reoler. Der vises nyindkomne bøger, behind the scenes fra den indendørs #boghimmel.

Så er vi tilbage efter jul! Vi holder åbent i dag til kl. 17.30 😊 #pilegaardsantikvariat #pilegaard #aalborg #mitaalborg #boghimmel #bøger

A post shared by Pilegaards Antikvariat (@pilegaardsantikvariat) on

På heden har Herning en næsten ny spiller på bogmarkedet, Antikvariat Obscurum, med masser af #dklitt med mere, som enhver #bogorm og elsker af #bøger bør besøge.

Man kommer ikke uden om Vangsgaards Antikvariat. Overflod af #bogbinding og #forsatspapir og bøger i alle aldre og genrer fra antikvariatet i den gamle boghandlergade #fiolstræde.

I Norge har de Arbeidernes Antikvariat, der er en #nettbutikk med speciale i #arbeiderlitteratur og #klassekamp men kun #bookcovers som til gengæld er superfede, hvis man er til den slags. 🙂

Angiveligt verdens ældste eksisterende antikvariat, Henry Sotheran’s, London.  Her er masser af fede #firstedition #bookporn for #bookcollectors

Man kan naturligvis også følge med i dagliglivet i den legendariske #ShakespeareandCompany i Paris via Instagram. Bogforsider, bogreoler, oplæsninger og #Repost og #booksigning.

Addyman Books er en del af den originale #booktown i #HayonWye i Wales. Hvor jeg aldrig har været, men her kan jeg følge med på sidelinjen. Masser af fantastisk #usedbookstore

Jeg følger et polsk #antykwariat i Waszawa. Jeg fatter intet af, hvad de skriver, men bixen ser hyggelig ud, og så er jeg helt vild med deres hashtag #oldbookssmellgood og #bookcovers i polsk stil. Tag et kig.

Du får masser af svenske forsider af moderne klassikere hos Spättans antikvariat i Göteborg. #snygg #omslag og #kulturtidskrifter

Rönnels Antikvariat i Stockholm har gjort det til en stil IKKE at benytte hashtags, men de lægger mange fede #bookphotographs og #diptyk op, og er #morsomme.

Vet ni, om det finnes någon farm till salu? (du. ju. nå. åv ei'n fa.m få. se.l)

A post shared by Rönnells Antikvariat (@ronnellsantikvariat) on

Angelmans Antikvariat også i Stockholm, er åh så dejlig fyldt med #oldbookshop og #gamleböcker og ….. #robotdammsugare !!

 

Kom med dit bud på en fedt antikvariat-konto på Instagram? Hvem følger du?