Intensiv spænding

To mænd er på vej gennem ødemarken med en død mand i en kiste på et hundespand i det øde og frysende kolde nordamerika, og med et kobbel hundesultne ulve i halen på dem. Hver nat må de tænde bål ikke kun for varmens skyld, men også for at holde de glubske ulve fra livet.

Alligevel forsvinder der en slædehund hver nat. De tilbagelægger kortere og kortere afstande hver dag, bliver langsommere og langsommere, som antallet af hunde bliver færre og færre.

Dagens tema er Jack London

Sådan begynder Jack Londons Ulvehunden. Uden at afsløre hvor mange mand og slædehunde der overlever turen, skifter romanen derefter pov til ulvekoblets uofficielle kvindelige leder. Snart bliver hun, der er halv ulv og halv hund, gravid, og vores hoved-karakter, Hvidtand, kommer til verden. En verden hvor naturens lov bestemmer, kun mennesket kan ændre dén orden – når de vil det.

Jeg havde glemt hvor effektiv og dødspændende især romanens første bog er. Det er lige til et filmmanuskript af Sam Peckinpah eller Tarantino. 

Historien om Keesh er i en lidt anden boldgade, nærmest et sagn eller en overlevering. Keesh er indianer, kun 13 år og alene med sin mor. Faderen er en stor men dumdristig jæger, der er blevet dræbt af en isbjørn.

Stammens jægere har en sløj jagt, og det bytte de nedlægger, fordeler de ikke retfærdigt. Keesh rejser sig som en mand, og forsøger at tale dem til rette – forgæves.

Keesh laver så en aftale med stammen om, at kan han brødføde dem alene, skal han være deres høvding. Som sagt så gjort. Han dræber bjørn efter bjørn, og hjembringer masser af føde. Resten af stammen er mistænksomme: er der tale om trolddom? 

Du får ikke løsningen her, men må selv læse den korte fortælling, kun 39 sider, med tegninger af Alex Secher.

Jack London: Ulvehunden. Martins billigbøger, 1964.

Jack London; Historien om Keesh. Forlaget Martins, uden år (men senere end januar 1974)  

Manden der tænkte ting

Kan en tandlæge fra Istedgade skrive romaner, der får hårene til at rejse sig på læserens hoved? Oh yes, Valdemar Holst (1888-1952) kunne.

Omslagstegning er af Palle Skipper

I Paris arbejder dr. Francis på den lukkede afdeling, hvor der sker mystiske ting. Patienten Boutard, som altså er indespærret i enecelle, skaffer sig konstant cigarer og sprut, og dr. Francis kan ikke regne ud hvordan, og pludselig en dag er Boutard pist væk.

Boutard kan genskabe fysiske ting ved tankens kraft alene, og da han har set sig ond på dr. Francis, genskaber han dennes dobbeltgænger, som møder op på hospitalet og langsomt overtager dr. Francis arbejdsliv og kæreste.

Vil det lykkes dr. Franci at generobre sit liv fra den djævelsk udspekulerede Boutard? 

Nogenlunde sådan er plottet i denne originale og medrivende gyser, skrevet i 1928 og første gang udgivet i 1938.

Valdemar Holst: Manden der tænkte ting. Vinters Forlag, 1965.

Irland – Min tossede ø

Karen Aabye (1904-1982 ) er en spændende person. Journalist, forfatter og pilot. Hendes romanserie Det skete ved Kisum Bakke, Fruen til Kejsergården og Vi, der elsker livet, kan i tid og miljø minde lidt om Margit Söderholms Driver dug, falder regn, men især hendes rejsebøger synes jeg er spændende, dem hvor hun rejser rundt i verden i sin to personers flyver, fx Ferie i Himlen og Lille Gule Sky.

Det gør hun dog ikke i denne rejsebeskrivelse fra Irland. Hun rider på æsel og bliver roet frem og tilbage på havet af tavse irlændere og kører i tog med talende englændere. Det er ikke en rejsevejledning, mere hendes personlige oplevelse af Irland, naturen, kulturen, overtroen og menneskene.

Omslaget er af Harry W. Holm.

Skrivestilen er kæk som i en dansk sorthvidfilm fra 60’erne, springende og poetisk, både med humor og svirpende brod.

Det kræver en vis øvelse at komme op på en æselkærre. Man løber et par skridt sammen med dyret og med hænderne hvilende på kærren bag sig. Så sætter man af og sidder der med benene dinglende, eller man ligger på jorden med kærren skrumplende over eller på siden af sig og synes, at det gør ondt.

Om den fejlslagende kartoffelhøst 1845-47:

Halvanden million irer omkom af sult, mens de engelske godsejere sendte vognladninger af korn til havnene for at udskibe det til England. (…) Sagde de Auschwitz. Det var intet mod den skændsel, England øvede mod det irske menneske i hungerårene (…).

Aabye møder flere personer på Irland med en eller anden relation til Danmark. En af de mere interessante, er Estrid Bannister Good. Hun var kusine til den færøske forfatter Jørgen-Frantz Jacobsen og inspirationen til Jacobsens hovedperson i romanen Barbara. Hun lyder på alle måder som en kvinde, der var en roman værd.

Karen Aabye: Irland – Min tossede Ø. Steen Hasselbalchs Forlag, 1963.

Vampyrer i Dronninglund

Jeg har to udgaver af Alverdens vampyrer af Dan Turèll. 

Bogstavsamleren har to versioner i sit bibliotek

Den til venstre er førsteudgaven fra 1978. Den har jeg lige fundet og købt i en genbrugsforretning i Dronninglund. Dronninglunds eneste, i Nørregade nummer syv.

Udgaven til højre, er 2. udgaven fra 1993. Den købte jeg for otte eller ni år siden, også i en genbrugsforretning i Dronninglund. 

Dengang i 2007-8 stykker lå genbrugsforretningen også i Nørregade, men ikke i nummer syv, måske i nummer tre eller fem, jeg er ikke helt sikker. Butikken var meget mindre end den nuværende, kun med butik ud mod gaden, ikke i husets fulde dybde, som den nuværende.

Er det ikke morsomt? Jeg er kun stødt på bogen de to gange i hele mit liv. Hvad er chancen for at det lige blev i Dronninglund begge gange?

Mon der bor en vampyr i Dronninglund, der sælger ud af sin bogsamling?

Delfin-bøgerne

Da Godfred Hartmann og Niels Helweg-Larsen i 1941 skulle relancere forlaget Thaning og Appel, satsede de stort på bogserier frem for nyudgivelser, fordi konkurrencen var stor og nyudgivelser var mere risikabelt økonomisk.

Bogserien Delfin-bøgerne var forlagets bogserie med verdenslitteratur…

…til en pris, der er overkommelig for enhver og i et smukt og handy lommeformat. Bøgerne, der er uforkortede og fremtræder i gode oversættelser, er af høj litterær standard samtidig med, at de alle som en er overordentlig underholdende.

Thaning & Appels bogserie Delfin-bøgerne

Bøgerne på billedet er fra venstre mod højre nummer tre, fire og syv i serien, udgivet i hhv. 1945, 1945 og 1946.

Som du kan se, har serien navn og logo efter en delfin, som de så dog har ændret mellem nummer fire og syv. Til den pænere side, synes jeg. 🙂

Som samleobjekt er bogserien et både og. Romaner og forfattere er udvalgt med sikker hånd – skønt kvinderne som så ofte før er pinligt fraværende – og med et godt øje til det litterære og underholdende, som de lover. 

Jeg kan også i store træk godt lide designet (de hvide rammer ved jeg dog ikke helt hvad jeg skal mene om) og logoet (det seneste).

Bøgernes holdbarhed kan derimod være lidt vaklende. Ikke så sært for en paperback med over 70 år på bagen. De kan sagtens findes i fin stand, men hold øje med om limen i ryggen stadig holder.

Hvert bind kostede to kroner, og forlaget forstod nok at sælge varen. 🙂

Ritorneller

En ritornel, italiensk for omkvæd, er et trelinjet digt, hvor den første – ofte korte – linje rimer med den tredje, fortæller denstoredanske.dk

 
Skarntyde

Blir en Xantippe mig for stærk i munden,

Da løfter jeg som Sokrates dit bæger,

Og tømmer det med velbehag til bunden. (Seedorff)

Det er måske lidt dystert, så vi tager lige et mere:

Mimosa

Du fulgte smukt din tantes strenge lære

Og hvisked i dansen:”Rør mig ikke!

I hvert fald ikke nu… og her… du kære!” (Seedorff)

Skvalderkål

I skyggen du dig breder, skvalderkål.

Hvad er din gerning, din mission? Mon du

Har bare det at brede dig, til mål? (Boolsen)

Seedorff er fra 1944 med vignetter af Axel Nygaard, Boolsen fra 1942 (til de ikke romertalskyndige).

Næsen & Hvordan et skuespil bliver til

Når jeg rundt om læser om den ukrainske forfatter Nikolaj Gogol (1809-1852), beskrives hans skrivestil som værende på grænsen mellem romantik og realisme. Og det er vel også rigtig nok, hvis det er der man placerer Monty Python og dadaisme.

Gogols novelle Næsen er i hvert fald utrolig absurd og fantasifuld.

Handling

En morgen i Sankt Petersborg i Rusland. Kollegieassessor Kovalof vågner op og vil lige tjekke en filipens, han havde opdaget aftenen i forvejen – hans næse er væk! Der er kun en glat plet i ansigtet tilbage.

Novellerne Næsen og Kappen af Nikolaj Gogol

Novellerne Næsen og Kappen af Nikolaj Gogol

Det er er ikke så nemt for Kovalof at bevæge sig rundt i Sankt Petersborgs gader uden næse, og helt galt bliver det, da Kovalof ser sin egen næse i fuld uniform og hat med fjerbusk, stige ud af en karet og smutte ind i et hus!

Historien er fantastisk, og den ender godt i den forstand, at næsen ender med at sidder hvor næser og særligt denne oprørske næse bør sidde: i ansigtet på vores prøvede hovedperson, Kovalof.

N. V. Gogol: Næsen og Kappen. Thaning & Appels Forlag, 1944. Oversat af Karina Windfeld-Hansen, og illustreret af Marlie Brande.

Hvordan et skuespil bliver til

Den tjekkiske forfatter Karel Capeks erfaringer med at skrive skuespil, og ikke mindst at få dem opført på teatret, sammenfattede han i Hvordan et Skuespil bliver til.

I Capeks optik er skuespilforfatteren en stakkel, der skal gå grueligt meget igennem, før stykket kan blive fremført på scenen, for stort set alle på teatret gør hvad de kan for at modarbejde hinanden.

Fra Parterret bliver den tilintetgjorte Forfatter Vidne til, hvordan hans Tekst flagrer over Scenen som en en laset Klud i en haard Kuling. […] Skuespillerne er blevet til knurrende Dyr og skændes indædt med Suffløren, som de beskylder for at mumle i Skægget i Stedet for at tale ordentligt. […] I Baggrunden snerrer Regissøren og Rekvisitøren ad hinanden i et Anfald af atavistisk Raseri. Endelig trækker Instruktøren sig tilbage og forstummer, mens den forvredne Tekst hinker videre over Scenen i en Tilstand af dødelig Afslappelse. […] i Overmorgen er der Generalprøve.

Og lige før generalprøven fortsætter ulykkerne.

Der udbryder forskellige Epidemier blandt Ensemblet, Influenza, Angina, Lungbetændelse, Lungehindebetændelse, Blindtarmsbetændelse og andre Skrøbeligheder. “Prøv engang, hvor hed jeg er i Hovedet. Jeg har Feber,” hvisker Hovedrollens Skuespiller ind i Øret

Hvordan et skuespil bli'r til

på Forfatteren, saa det føles, som naar Dampen gaar ud af en Hane. “Jeg burde egentlig lægge mig – i det mindste en Uge,” stønner han, halvkvalt af Hoste, idet han ser på Forfatteren med bebrejdende, taarevædede Øjne som et Offer, der føres til Slagtebænken. “Jeg kan ikke min Rolle,” siger en anden. “Hør, kan De ikke sige, Premieren skal udsættes?” spørger han Forfatteren.

Er man til teatret, er denne bog af Karel Capek et absolut must. Fantastisk grinagtig.

 

 

Karel Capek: Hvordan et Skuespil bli’r til. Thaning & Appels Forlag, 1946. Oversat af Else Westh Neuhard og illustreret af forfatterens bror, Josef Capek.

Parnas-bøgerne – danske bogserier

Sådan kan bogserier også blive født:

Digteren, kritikeren og oversætteren Kai Friis Møller (1988-1960) var åbenbart ofte økonomisk på spanden. Når Godfred Hartmann på Thaning & Appels forlag blev ringet op af Friis Møller, vidste Hartmann godt, at det var pengenød det drejede sig. Også selv om Friis Møller altid startede telefonsamtalen med at spørge til Hartmanns helbred.

Det var elskværdigt af Friis Møller at tænke på mit helbred, men det var sikkert vigtere for ham, hvis han i morgen måtte sende en ung mand fra bladet til Købmagergade, så om der kunne ligge 100 kroner til en helt ufølsom kulhandler på Henrik Ibsens Vej, der gerne så en lille indbetaling for et par sække drivvåde tørvebriketter, så ville han være os taknemmelig. *

For dog at få lidt for pengene, begyndte Thaning & Appel i 1940’erne at udgive endnu en af deres mange bogserier, Parnas-bøgerne, en serie med klassisk lyrik, trykt af bogtrykker Johan Olsen fra det Berlingske Bogtrykkeri, med indledning (og få gange oversat) af Kai Friis Møller. Så gjorde han sig nyttig.

mobilfotos-oktober2016-943

Blandt de danske bogserier er denne en af de smukke. Indbindingen er holdbar, så du kan sagtens samle på Parnas-bøgerne.

Her kan du se en liste over de udgivne bøger. Har jeg glemt nogle, smid meget gerne en kommentar til mig.

*Citeret efter Godfred Hartmann: I Delfinens tegn.