Tom Kristensens yndlingslæsning

Da Tom Kristensen fik tilbuddet om at samle et udvalg af sin yndlingslæsning, blev han fyr og flamme.

Jeg kunne have lavet tre ønskebøger, fulde djævelskab og Gud, mest djævelskab. Men jeg måtte begrænse mig.

Han beslutter sig for at holde sig til det engelsk-amerikanske, tyske og nordiske område, med Lermontov som undtagelsen. Her kommer listen.

T. S. Elliot: Gerontinen 

Edith Södergran: Du sökte en blomma

Olaf Bull: Syndsforlatelsen

Olaf Bull: Gobelin

Johannes V. Jensen: Knokkelmanden

Johannes V. Jensen: Kondignogen

Johannes V. Jensen: På Memphis station

Gustaf Fröding: Vad är sanning

Gustaf Fröding: Prins Aladin av Lampan

Hermann Hesse: Fuglen kæmper sig ud af ægget

Hermann Hesse: I det magiske teater

Helge Rode: Den druknede

Sophus Claussen: I en frugthave

Sophus Claussen: Digteren og dårskaben

Knut Hamsun: Jernnætterne

Holger Drachmann: Sakuntala

Holger Drachmann: Min freds-pibe

J. P. Jacobsen: Sti Høg

H. C. Andersen: Skyggen

Heinrich Heine: Heines dæmon Kaput VI

Søren Kierkegaard: Sandselig genialitet, bestemmet som forførelse

Heinrich von Kleist: Marionetteatret

Edgar Allan Poe: Manden i mængden

Mikhail Lermontov: Fatalisten

Emil Aarestrup: I en landsbykirke

Ludvig Bødtcher: Mødet med Bacchus

B. S. Ingemann: Der står et slot i Vesterled

B. S. Ingemann: Holgers sang om livet

Poul M. Møller: Aprilsvise

N. F. S. Grundtvig: I kveld blev der banket på helvedes port

Adam Oehlenschläger: Hakon Jarls skæbnesang

Johannes Ewald: Til siden

Friederich Hölderlin: Hyperions skæbnesang

Johann Wolfgang Goethe: Mødrene (mørkt galleri)

Hans Adolph Brorson: Her vil ties

Thomas Kingo: Keed af verden og kier ad himmelen

William Shakespeare: Hamlet (Rosenkrans og Gyldenstjærne kommer)

Tom Kristensen: Min yndlingslæsning. Stig Vendelkærs Forlag, 1964. Forsideportræt af Hans Bendix.

Det syvende kors

Syv fanger er flygtet fra en kz-lejr og bliver jagtet nådesløst af Gestapo. Anna Seghers fører os til nazi-Tyskland i vinteren 1937, og det er ikke til at kende ven fra fjende, for de, der engang var venner, tør ikke hjælpe af frygt for deres egne og deres familiers liv.
Alligevel: samtidig med vores hovedperson, George Heisler, forsøger at holde sig i live, er der nogle få kræfter i gang, kræfter fra gamle røde netværk, der forsøger at finde ham og hjælpe ham.


Anna Seghers skrev sin dødspændende roman mens hun selv var på flugt fra nazisterne, først til Frankrig og siden til Mexico.

Romanens store force er dens konstante drive fremad gennem jagten på de flygtende, samtidig med dens beskrivelse af ikke kun de flygtendes frygt, men stort set alles frygt for at blive de næste, der blive fængslet, tortureret, henrettet. Alle dukker sig.

 

Og så tænder romanen dog et lille håb.

 

Anna Seghers: Det syvende kors. Modtryk, 1980 (1941).

Johannes Jørgensen

Jeg har det stramt med Johannes Jørgensen og hans katolicisme. Ja, ikke fordi, han ikke selv måtte bestemme sine livsvalg, men det er svært for mig at have sympati for lige det valg. Men jeg kan jo heller ikke være ligeglad med ham. Tom Kristensen anbefaler ham.

Hvad vil du anbefale mig og andre at læse af Johannes Jørgensen?

Her er en lille Johannes Jørgensen linksamling:

Fødehjemmet:  Hus i Svendborg.

Johannes Jørgensen Selskabet: www.johannesjoergensenselskabet.dk

En introduktion til Johannes Jørgensen som politisk iagttager i mellemkrigsårene.

Den 2radio har lavet to udsendelser om Johannes Jørgensen:

Johannes Jørgensen 1

Johannes Jørgensen 2

 

En københavnsk familie af Ditte Cederstrand

Moren er hjemmegående, faren fællestillidsmand og socialdemokrat, mens de voksne børn, Lars, Jens, John og Polli hhv. studerende og løsarbejder/arbejdsløs, og alle hjemmeboende.

Moren Jenny har 50 års fødselsdag dagen før afstemningen om Danmarks indmeldelse i EF i 2. Oktober 1972, og vil gerne fejre hjemme med familie og venner. Resten af familien gider ikke rigtig hjælpe til med rengøringen, de har alt muligt andet i hovedet.

Mens faren Anton er en loyal partisoldat der følger partilinjen, er børnene mere til venstre i forhold til både det ene og det andet politiske spørgsmål, og det sætter sit præg på familien.

Tonen er storby-støjende og brovtende i den trange Østerbro-lejlighed med familien på seks personer. Der er ikke meget plads til uenighed, til kærester eller til 50 års fødselsdagsfest med den reaktionære del af familien.

Partilinjen vakler, patriarkatet vakler, der blæser nye vinde, og ungerne må så småt til at tænke på at forlade reden.

En københavnsk familie er første bind i romanrækken De udspurgtes historie, en arbejderromanklassiker af Ditte Cederstrand. Kan klart anbefales, hvis man synes den periode I danmarkshistorien er interessant.

Ditte Cederstrand: En københavnsk familie. Vinten, 1974.

Bogherligheder i Herning

Herning er kendt for sine tøjfabrikker, store koncerter og messehaller, og senest for ikke at være hjemby for en politiskole. Men Herning kan også noget med bøger.

Kronen i juvelen finder du ved at gå en tur ned ad gågaden, dreje til højre ned ad Fonnesbechsgade, ind gennem den smalle port i nummer 7 og de få skridt hen til det lave baghus med de mange ruder.

Her ligger det super hyggeligt indrettede Antikvariat Obscurum, med masser af antikvariske bøger på hylder og reoler, i skuffer og kurve og i stabler. Antikvariatet er usædvanligt ved at være lyst og rummeligt, og på væggene og i vindueskarmene og på gulvet er der stuelamper, tekrus, bakker, lysestager og masser af små øgler, og alt det kan man også købe.

Antikvariatet er ret nyt, fra efteråret 2016, men udvalget er rigtigt fint. Har jeg nævnt den kompetente og venlige betjening? Aflæg Antikvariat Obscurum et besøg, det vil du ikke fortryde.

Genbrugsbutikker
Genbrugsbutikkerne i Herning er en blandet landhandel. Her kommer tre styk. De to kedelige først og den rigtig fede til sidst.


Danmission-genbrug på Gl. Landevej 139 med cirka 90 hyldemeter bøger burde emme af hjælpsomhed og næstekærlighed, men i stedet for er fjendtlighed og had udstillet. Her kommer jeg ikke igen.


Blå Kors Genbrug på Viborgvej 107 er en kæmpestor rummelig butik med cirka 200 hyldemeter bøger. Bøgerne er opdelt i to afdelinger. De særligt gamle og værdifulde antikvariske bøger er placeret til højre for kassen netop som man kommer ind.


Bøgerne er dog ødelagt af påklæbede prismærker – som det alt for ofte ses i genbrugsbutikker. De kommer ikke af uden at afsætte et mærke. Nogle af bøgerne er direkte defekte. Altså værdiløse varer til overpris. Hvoraf kommer mon denne trang til at ødelægge varerne sekundet inden de ofte mere end 100 år gamle bøger skal til at finde sig et nyt hjem?


En større samling mindre værdifulde bøger er placeret i bunden af butikken til venstre for kassen. Her var mest almindeligheder fra bogklubber etc.

KFUM/KFUK genbrug på Viborgvej 63 er en lille perle. Her kan du sagtens gøre et fund. Du skal dog vide, at de godt ved hvad bøgerne er værd, så kig dig for med prisen.

 

De har en pæn stor samling i butikken, nydeligt inddelt og organiseret. Jeg var endda så heldig at blive forevist et baglokale, med endnu en stor samling blandede bøger, især romaner, kogebøger og kristen litteratur, som jeg måtte gennemse. Meget betænksomt. Med baglokale har de cirka 200 hyldemeter bøger.

 

Mange bøger og god service

Øvrige: jeg nåede ikke flere end de ovenfor nævnte, men der findes flere genbrugsbutikker, vist 2-3 stykker, og også endnu et antikvariat.

Intensiv spænding

To mænd er på vej gennem ødemarken med en død mand i en kiste på et hundespand i det øde og frysende kolde nordamerika, og med et kobbel hundesultne ulve i halen på dem. Hver nat må de tænde bål ikke kun for varmens skyld, men også for at holde de glubske ulve fra livet.

Alligevel forsvinder der en slædehund hver nat. De tilbagelægger kortere og kortere afstande hver dag, bliver langsommere og langsommere, som antallet af hunde bliver færre og færre.

Dagens tema er Jack London

Sådan begynder Jack Londons Ulvehunden. Uden at afsløre hvor mange mand og slædehunde der overlever turen, skifter romanen derefter pov til ulvekoblets uofficielle kvindelige leder. Snart bliver hun, der er halv ulv og halv hund, gravid, og vores hoved-karakter, Hvidtand, kommer til verden. En verden hvor naturens lov bestemmer, kun mennesket kan ændre dén orden – når de vil det.

Jeg havde glemt hvor effektiv og dødspændende især romanens første bog er. Det er lige til et filmmanuskript af Sam Peckinpah eller Tarantino. 

Historien om Keesh er i en lidt anden boldgade, nærmest et sagn eller en overlevering. Keesh er indianer, kun 13 år og alene med sin mor. Faderen er en stor men dumdristig jæger, der er blevet dræbt af en isbjørn.

Stammens jægere har en sløj jagt, og det bytte de nedlægger, fordeler de ikke retfærdigt. Keesh rejser sig som en mand, og forsøger at tale dem til rette – forgæves.

Keesh laver så en aftale med stammen om, at kan han brødføde dem alene, skal han være deres høvding. Som sagt så gjort. Han dræber bjørn efter bjørn, og hjembringer masser af føde. Resten af stammen er mistænksomme: er der tale om trolddom? 

Du får ikke løsningen her, men må selv læse den korte fortælling, kun 39 sider, med tegninger af Alex Secher.

Jack London: Ulvehunden. Martins billigbøger, 1964.

Jack London; Historien om Keesh. Forlaget Martins, uden år (men senere end januar 1974)  

Manden der tænkte ting

Kan en tandlæge fra Istedgade skrive romaner, der får hårene til at rejse sig på læserens hoved? Oh yes, Valdemar Holst (1888-1952) kunne.

Omslagstegning er af Palle Skipper

I Paris arbejder dr. Francis på den lukkede afdeling, hvor der sker mystiske ting. Patienten Boutard, som altså er indespærret i enecelle, skaffer sig konstant cigarer og sprut, og dr. Francis kan ikke regne ud hvordan, og pludselig en dag er Boutard pist væk.

Boutard kan genskabe fysiske ting ved tankens kraft alene, og da han har set sig ond på dr. Francis, genskaber han dennes dobbeltgænger, som møder op på hospitalet og langsomt overtager dr. Francis arbejdsliv og kæreste.

Vil det lykkes dr. Franci at generobre sit liv fra den djævelsk udspekulerede Boutard? 

Nogenlunde sådan er plottet i denne originale og medrivende gyser, skrevet i 1928 og første gang udgivet i 1938.

Valdemar Holst: Manden der tænkte ting. Vinters Forlag, 1965.

Irland – Min tossede ø

Karen Aabye (1904-1982 ) er en spændende person. Journalist, forfatter og pilot. Hendes romanserie Det skete ved Kisum Bakke, Fruen til Kejsergården og Vi, der elsker livet, kan i tid og miljø minde lidt om Margit Söderholms Driver dug, falder regn, men især hendes rejsebøger synes jeg er spændende, dem hvor hun rejser rundt i verden i sin to personers flyver, fx Ferie i Himlen og Lille Gule Sky.

Det gør hun dog ikke i denne rejsebeskrivelse fra Irland. Hun rider på æsel og bliver roet frem og tilbage på havet af tavse irlændere og kører i tog med talende englændere. Det er ikke en rejsevejledning, mere hendes personlige oplevelse af Irland, naturen, kulturen, overtroen og menneskene.

Omslaget er af Harry W. Holm.

Skrivestilen er kæk som i en dansk sorthvidfilm fra 60’erne, springende og poetisk, både med humor og svirpende brod.

Det kræver en vis øvelse at komme op på en æselkærre. Man løber et par skridt sammen med dyret og med hænderne hvilende på kærren bag sig. Så sætter man af og sidder der med benene dinglende, eller man ligger på jorden med kærren skrumplende over eller på siden af sig og synes, at det gør ondt.

Om den fejlslagende kartoffelhøst 1845-47:

Halvanden million irer omkom af sult, mens de engelske godsejere sendte vognladninger af korn til havnene for at udskibe det til England. (…) Sagde de Auschwitz. Det var intet mod den skændsel, England øvede mod det irske menneske i hungerårene (…).

Aabye møder flere personer på Irland med en eller anden relation til Danmark. En af de mere interessante, er Estrid Bannister Good. Hun var kusine til den færøske forfatter Jørgen-Frantz Jacobsen og inspirationen til Jacobsens hovedperson i romanen Barbara. Hun lyder på alle måder som en kvinde, der var en roman værd.

Karen Aabye: Irland – Min tossede Ø. Steen Hasselbalchs Forlag, 1963.

Vampyrer i Dronninglund

Jeg har to udgaver af Alverdens vampyrer af Dan Turèll. 

Bogstavsamleren har to versioner i sit bibliotek

Den til venstre er førsteudgaven fra 1978. Den har jeg lige fundet og købt i en genbrugsforretning i Dronninglund. Dronninglunds eneste, i Nørregade nummer syv.

Udgaven til højre, er 2. udgaven fra 1993. Den købte jeg for otte eller ni år siden, også i en genbrugsforretning i Dronninglund. 

Dengang i 2007-8 stykker lå genbrugsforretningen også i Nørregade, men ikke i nummer syv, måske i nummer tre eller fem, jeg er ikke helt sikker. Butikken var meget mindre end den nuværende, kun med butik ud mod gaden, ikke i husets fulde dybde, som den nuværende.

Er det ikke morsomt? Jeg er kun stødt på bogen de to gange i hele mit liv. Hvad er chancen for at det lige blev i Dronninglund begge gange?

Mon der bor en vampyr i Dronninglund, der sælger ud af sin bogsamling?