Kakao

“Nu er jeg jo ingen taler, men….” 
Det er vel nogenlunde verdens dårligste indledning til at holde en tale. Jeg tror aldrig jeg har hørt nogen indlede en tale på netop den måde, men hvis jeg havde, havde jeg helt sikkert tænkt: – Så lad dog være. Sæt dig ned og overlad talen til en anden, der kan.

I anledningen af OL i Rio vil jeg nu begå den samme fejl. For OL giver mig en fin lejlighed til et hurtigt brasiliansk litteraturtip, men er der noget jeg absolut ikke ved noget om, så er det brasiliansk litteratur.

Here it goes:

Nu ved jeg ingenting om brasiliansk litteratur, men i anledningen af OL i Rio, er her alligevel en anbefaling fra mig til dig af en brasiliansk bog som din næste #fredagsbog

Kakao af Jorge Amado (1912-2001) er en fantastisk roman om en ung mand, søn af en fabriksejer, der mister sin arv og må rejse bort og tage arbejde som daglejer på en kakaoplantage. Daglejerne udbyttes groft, lever under slavelignende forhold og er helt underlagt den brutale plantagejers forgodtbefindende og luner.

Selvom emnet er dybt alvorligt, beskriver romanen med fortælleglæde og humor daglejernes kamp for at overleve, om deres livsglæde, kærlighed og død. 

Det er en roman, der gør en rigtig ked af det: tænk at nogen vil udnytte en masse mennesker så groft og voldeligt for egen vindings skyld? Al den vold, sult og fornedrelse, for at nogle få kan leve i overflod.

Men det er også en roman, der gør en glad, for den fortæller om daglejernes solidaritet med hinanden, om deres kamp for at bevare deres medmenneskelighed og deres gryende klassebevidsthed og sammenhold.

Læs romanen Kakao af Jorge Amado. Den er udgivet af Forlaget Klitrose i 1980. Må jeg anbefale dig, at drikke en kop varm Fair Trade-kakao til?

Husk en kop Fairtrade-kakao til.

Dommer Di

Hvis du elsker at deducere med, når Barneby og miss Marple skal opklare forbrydelser, så er dommer Di serien lige noget for dig.

Genren er ikke min favoritgenre, så jeg nøjes med at læse Lakskærmen af de tre.

Den hollandske diplomat og orientalist, Robert Van Gulik (1910-1967) brugte en historisk person, der levede i Kina fra 630-700 e.kr, som forlæg til sin hovedperson, dommer Di, der sammen med sin assistent, den tidligere landevejsrøver, Chiao Tai, opklarer forbrydelser og fanger mordere.

En bevægelse, en mine, en lille bloddråbe på en pande, en fortalelse, intet forbigår dommer Dis årvågne øje, og forbryderne ender hver gang med at afsløre sig selv.

I Lakskærmen, er dommer Di og Chiao Tai på rejse i Wei-ping, og må akut springe til for at undersøge mordet på den lokale dommerkollega Tengs kone, Sølvlotus. 

Sagen er indviklet, og dommer Di og Chiao Tai må undervejs gå undercover i det lokale forbrydermiljø. Det bliver både farligt og spændende, mens sporene lægges frem undervejs.

Den er egentlig ikke min kop te, denne subgenre af kriminalromanen. Absurd nok, når jeg tænker på hvor mange timer jeg har tilbragt foran tv’et med miss Marple, Barneby, Dr. Quincy, Hercules Poirot og alle de andre overjordiske detektiver.

Men er du til genren, så læs dommer Di serien. Den er velskrevet og med en sikker hånd om plottet.

Den spanske borgerkrig – læseliste

Det er jo 80-året for den spanske borgerkrig, så vi skal naturligvis samle en læseliste. Har du flere bud, så smid endelige en kommentar her eller fang mig på @bogstavsamleren 

Fiktion:

Antonio Munos Molina: In The Night of Time

Joan Sales i Valles: Uncertain Glory

Manuel Rivas: The Carpenter’s Pencil

Javier Cercas: Salamis’ soldater (Soldiers of Salamis)

Carmen Laforet: Nada

Ernest Hemingway: For Whom The Bell Tolls

Ernest Hemingway: Femte kolonne og fire noveller fra den spanske borgerkrig.

Susans Fortes: Waiting for Robert Capa

Arturo Barea: Oprøret (The Clash)

Andre Malraux: Håbet

Camilo Jose Cela: Bikuben

Albert Petersen: Aldrig forgæves.

Leo Kari: Bag Spaniens bjerge.

Paul Teng: Anarkistisk intermezzo.

Juan Benet: Return to Region.
Erindringer/breve/journalistik/historie

Erik Seidenfaden: Borgerkrig i Spanien

Arthur Koestler: Dialog med døden

George Orwell: Hyldest til Catalonien

Felix Schlayer: Diplomat i det røde Madrid

Villy Fuglsang: Pasaremos.

Villy Fuglsang: Som jeg husker det.

Karl Christensen: Min spanske krig.

Geoffrey Cox: Madrids forsvar

Vincent Brome: The International Brigades. Spanien 1936-1939

Paul Preston: We Saw Spain Die

Max Arthur: Fighters Against Fascism.

Antony Beevor: Den spanske borgerkrig.

Kay Lundgreen-Nielsen: Tro eller blændværk? Danmark og Den Spanske Borgerkrig 1936-1939.

Elisabeth Vislie: Ved fronten – Gerda Grepp og den spanske borgerkrig.

Jo Stein Moen & Rolf Sæther: Tusen dager.

Skøn lille boghandel i Hamborg

I St. Georg kvarteret i Hamborg ligger en skøn lille boghandel. Navnet er typisk tysk, nemlig alt andet end mundret og med vægt på titler og former: Die Buchhandlung Dr. Robert Wohlers & Co. 

Die Buchhandlung Dr. Robert Wohlers & Co. i Lange Reihe, Hamborg.

Dr. Wohlers var socialdemokrat, men måtte for at forsørge sin familie skifte karriere fra politik til bøger, på grund af Hitler og nazisternes magtovertagelse i 1933. Boghandlen har eksisteret lige siden.

I moderne tid har boghandlen været truet af en bolighaj, der satte huslejen gevaldigt op, og måtte med hjælp fra lokale borgere etablere sig på en ny adresse i Lange Reihe (den nuværende). 

Læs mere om historien (på tysk) i dette blogindlæg.

For de tysklæsende er det en lille guldgrube af læsestof .

Udvalget i butikken er rigtig fin og betjeningen høflig og vidende, og de har både nye og antikvariske bøger. Giv den lille boghandel i St. Georg kvarteret et besøg, så den gamle, uafhængige boghandel kan bevares.

P.S. Hvis du har en ægtefælle, kæreste, medrejsende med på turen, der er mindre interesseret i bøger, så findes der lige på den modsatte side af vejen fra Dr. Robert Wohlers & Co. et konditori med fantastisk bagerbrød og kaffe, og som en bonus, er det muligt at sidde udenfor og følge med i bylivet på Lange Reihe.

Fem loppemarkeder i Hamborg

Hamborg er på flere måder en fremragende by at besøge. En af dem er byens mange loppemarkeder. Også hvis man er på bogjagt (er man ikke altid det?).

Her kommer fem bud på loppemarkeder i Hamborg, der er et besøg værd. 

Flohmarkt Lange Reihe

Flohmarkt Lange Reihe

Hovedgaden i mit favoritkvarter, St. Georg, hedder Lange Reihe, og der holdes der med jævne mellemrum loppemarked på Carl v. Ossietsky Platz. Der er en fin blanding af professionelle og private udstillere, og man kan sagtens gøre en fornuftig handel. 

Der var en del private udstillere med bøger, og jeg var heldig at finde en lille bogskat. 🙂

Kommende tider for Flohmarkt Lange Reihe

Grossneumarkt

I bydelen Neustadt finder du flohmarkt auf dem Grossneumarkt. Det er et virkelig hyggeligt marked under træerne, med masser af udstillere og osere,, og med madmuligheder både på selve markedet og de omliggende cafeer og restauranter.

Flohmarkt auf dem Grossneumarkt

Også er der en god blanding af private og professionelle udstillere. Masser af retro-moderne tøj og ting til hjemmet (fx metaloliedunke og apotekerflasker). Priserne får nok et lille nøk op ad i forhold til Lange Reihe, men man kan stadig være med.
Bogmæssigt var det heller ikke helt skidt. 🙂

Jeg fik forøget min Ernst Jünger samling betragteligt til en rigtig god pris

Kommende tider for Flohmarkt auf dem Grossneumarkt.

Flohschanze

I Sankt Pauli kan du finde et andet loppemarked, Antik- und Flohmarkt “Flohschanze”. Et ret stort loppemarked, med udstillere der spænder fra den super professionelle, over private der har tømt pulterkammeret, til romaer med nedslidte tøj og sko til salg. 

Flohschanze i Sankt Pauli

Adresse og åbningstider finder du her.

Men inden vi smutter videre: der var et rigtig godt og billigt indendørs bogmarked!

Bogjagten kan gå ind på Flohschanze.

FlohZinn

Fjerde loppemarked foregår i og udenfor en gammel fabrik i bydelen Wilhelmsburg den første søndag i måneden.

Her er en overvægt at private udstillere (så vidt det kan bedømmes), og prisniveau er lavere. Der er mange udstillere og meget at vælge imellem, knapt så hipt, måske, men stadig en osetur værd. Man kan for eksempel se på bøger. 🙂

Der er også mulighed for mad og kaffe. Mere info her.

FlohZinn i Wilhelmsburg

Museum der Arbeit

Det måske største loppemarked i Hamborg, er Kultur-Flohmarkt am Museum der Arbeit. Så bliver det ikke federe og større. Masser af bøger, masser af tøj, masser af alt muligt.

Kultur-Flohmarkt

Find tider her.

Håber du besøger Hamborg og deres loppemarkeder, det er det bestemt værd. Har jeg glemt et fedt loppemarked i Hamborg, så smid gerne en kommentar. 🙂

Johan Skjoldborg i Øsløs

Der er adskillige muligheder for at dyrke sin forfatterinteresser i Nordjylland. Et af stederne er den lille flække Øsløs, der ligger naturskønt på hovedvejen mellem Fjerritslev og Thisted med udsigt til Limfjorden.

Her ligger husmandsdigteren Johan Skjoldborgs fødehjem fra sidste del af 1800-tallet.

Johan Skjoldborgs barndomshjem i Øsløs. Foto: Pia Daugaard

Johan Skjoldborgs barndomshjem i Øsløs. Foto: Pia Daugaard

Huset indeholder ingen originale effekter fra Skjoldborgs barndomshjem, men det er velrestaureret og giver et spændende indtryk af hvordan husmandshjem så ud og kunne være indrettet i Skjoldborgs barndom.

Der er åbent hver dag i juli mellem 13-16, resten af året er der kun åbent efter aftale. Entreen er på 15 kroner. Flere oplysninger hos Museum Thy.

Mr. Niceland

Min gamle ven Mr. Niceland (altså: han har været min ven i mange år, han er ikke (særlig) gammel) deler min glæde ved jagten på det gode fund og samlermani, skønt bøger langt fra er hans eneste fokus. Sidst vi mødtes, begavede han mig med nogle rigtig fine boggaver.
Det unikke fund: 137 aforismer af Mikal Rode, Nordisk Bogforlag, 1976, med en dedikation af forfatteren til en Fru Else Schött.

Bogen er samtidig en indgang til en helt ny (bog-) verden: Den er udgivet af Selskabet Aforismens Venner, som jeg aldrig har hørt om før nu, der har udgivet andre samlinger af mig både kendte og ukendte forfattere som Herman Bang, Georg Brandes, Grethe Heltberg, Soya, Ove Fahnøe, Børge Hjerl-Hansen og Alf Hjorth-Moritzen. Hvis du kender noget til de sidste tre forfattere, så smid lige en kommentar, gider du? Jeg er meget nysgerrig på dem.

Denne bogs forfatter, Mikal Rode, er født i 1908 og har især beskæftiget sig som håndbogs- og leksikaredaktør: Salomonsen Leksikon-Tidskrift 1941-55, Den Nye Salomonsen (1949), Dansk Synonym-Ordbog (1941 & 1967), Hirschsprungs Konversationsleksikon (1962-65 &1967), og fra 1965 redaktør ved Erhvervskartoteket, udgivet af Arbejdsdirektoratet. Tørt, ikke?

Det obskure fund: Den mystiske erfaring af ufrihed af serbisk-hviderussiske Mihajlo Mihajlov, udgivet i privattryk julen 1981, oversat af en Carsten Møller-Hansen.


Mihajlov var under den kolde krig fængslet i Jugoslavien af flere omgange, og essayet Den mystiske erfaring af ufrihed handler i første omgang om at opsummere konkrete personers (fx Solsjenitsyns) nedskrevne erfaringer med at overleve ufrihed i straffelejre og fængsler ikke gennem tilpasning, men ved at redde sin sjæl. I anden omgang er det naturligvis en stykke missionerende litteratur med en noget tvivlsom bevisførelse.

Det VIRKELIG interessante ved bogen – eller hæftet, er det nærmest – er, som min ven Mr. Niceland straks påpegede overfor mig, det ukendte drama der har udspillet sig mellem tilblivelsen og trykningen. Essayet er nemlig skrevet af Mihajlov i fangenskab og udsmuglet først fra fængslet og siden fra Jugoslavien gennem jerntæppet, transporteret til Paris og trykt både i en russisk og et tysksproget version.

Spørgsmålet, som vi nok aldrig får svar på, er: Hvordan blev manuskriptet udsmuglet? Hvem hjalp? En ven? Blev vagterne bestukket? Havde Mihajlov adgang til en præst, og var det ham der hjalp? Hvordan blev det camoufleret? Blev kroppen brugt som gemmested? En udhulet bibel?

Jeg ved det ikke, vi (tager jeg for givet) ved det ikke og finder næppe nogensinde ud af det, hvilket er skidt for vores hang til at få fakta på plads, men godt for vores fantasi.

Den tredje bog er fra 1967: Ny-Nazismen i Tyskland af Ivor Montagu, med forord af den gamle danske modstandsmand Aage Schoch. Mr. Niceland har haft bogen stående på sine boghylder i årevis, måske 20 år eller mere, uden at få den selv på anskaffelsestidspunktet højest uaktuelle bog læst. Der var større sandsynlighed for at jeg rent faktisk ville læse bogen, mente han, og jeg var ikke sen til at bekræfte ham i sin antagelse. Nu står den på mine boghylder og venter.

Mr. Niceland har i øvrigt udsøgt litterær smag. Tom Kristensen er den store stjerne, og Ebbe Kløvedal Reich springer han helt over, så på opfordring forærede jeg ham en anden favorit, Hans Scherfigs Skorpionen.

Boghule

Jeg har været på Lolland-Falster med fruen. Mens hun var til møde, kunne jeg gennemsøge øboernes genbrugsbutikker for interessante bøger.

Genbrugsbutikkerne hjemmesider er som regel røvdårlige, så man ved aldrig helt hvad man finder. Hvilket skatkammer gemmer der sig bag denne dør?


Det viste sig faktisk at være en velassorteret og velordnet boghule, hvor jeg fandt flere gode bøger.


Så hvis din vej falder forbi Genbrugsbørsen i Sakskøbing, så kig ind i deres boghule.
Her er dagens høst fra alle de genbrugsbutikker jeg besøgte i Maribo, Sakskøbing og Nykøbing. 

Bøger kan komme ud af det blå

En af de overraskelser der kan være ved at være bogvognsforvalter, er, at bøger pludselig dukker op ud af det blå. Altså bøger, jeg ikke selv har fyldt i bogvognen.


Hvor mon de kom fra? Blev de givet i bytte eller var de en foræring?

Det er ikke til at vide, men mon ikke de blev doneret af en gavmild bogsamler eller boglæser?

🙂

Her et lille udvalg af de donerede bøger.

Foto: Pia Daugaard

Bogvogn på Bogø

Ved færgelejet på Bogø – hvor man kan sejle fra Bogø til Stubbekøbing og tilbage – er der opsat en bogvogn. Det er egentlig bare en udtjent campingvogn fyldt med brugte bøger.

Der er bøger på hylder og i skuffer, på sædet og i kasser under bordet. Selv i køleskabet og i fryseboksen er der bøger.

Bøgerne er ikke til salg – man kan bare tage dem man ønsker at læse.  

Men man kan jo også glæde andre ved selv at efterlade bøger. Jeg efterlod et par titler, jeg selv har fået af en god veninde, mod at jeg gav dem videre engang. Det er hermed gjort.